Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Når data (og analyse af data) trænger sig på som relevant i mange jobfunktioner, vil man se en stadig mere heterogen analytisk kultur.
Nybegyndere vil måske forsøge sig med gode gamle Excel, mens de gamle rotter i det hæderkronede Center of Excellence vil have en etableret pallette af værktøjer til udtræk, analyse og distribution.
Og herimellem vil man se en stor variation af roller, erfaring og praksis i forhold til at gribe ned i den analytiske værktøjskasse.
Hvordan den enkelte person vælger at løse en analytisk opgave har meget at gøre med erfaring. Den afgør både ambitionsniveau og værktøjsvalg. (Jeg bruger det værktøj, som jeg brugte på uddannelsen, for jeg ved, hvordan det spiller).
Mange farver og former
Set fra en større organisations synspunkt giver det lige lovligt meget kaos i processerne, fordyrede softwareomkostninger og fravær af relevant erfaringsudveksling.
Konsekvensen af at lade 1000 blomster blomstre er, at vi får mange farver og former på analytisk opgaveløsning, og vi taber styrbarhed og udviklingspotentiale.
Dilemmaet er, at vi kan ikke lade valg af analytisk arbejdsproces, metode og værktøj være et personligt valg, fordi data og analyse får større og større forretningsmæssig betydning.
Samtidig er det et stort indgreb i dygtige menneskers arbejdsliv at kræve bestemte arbejdsgange, og det rummer i sig selv en risiko for lavere produktivitet og modstand.
Styring eller drive?
Det kan ledes med rigid styring via rettigheder og roller, tools, indkøbspolitik og andre former for formel styring.
Men bagsiden er, at vi risikerer at smide barnet ud med badevandet, fordi lyst, drive og engagement i det analytiske arbejde er en væsentlig faktor.
Vi vil jo gerne have flere mennesker spredt ud i organisationen til at brænde for data, evidens og stærke analyser.
Den analytiske arbejdskultur er med andre ord spændt grundigt ud mellem det formelle og det uformelle og mellem det individuelle og det organisatoriske.
Og faktisk også mellem det interne og det eksterne, for hvorfor ikke dele praksis, metode og erfaring med kolleger i andre organisationer eller med leverandører og partnere?
Community of practice
Derfor er jeg optaget af ideen om at blød styring og nudging gennem et ’community of practice’.
Det er et uformelt internt (og måske eksternt) netværk af analytikere med interesse i at dele analytisk erfaring og lære af andre.
Tanken er at lade lysten drive værket. Netværket skal være en legitim aktivitet at bruge arbejdstid på, men det skal ikke være en formel organisation med leder, budget, performancemål, rapporteringskrav osv.
Frivilligheden betyder, at energien og passionen hos individer er intakt, og det kan selvfølgelig give en høj puls og godt drive i forhold til at lære, dele og udvikle.
Set fra et organisatorisk synspunkt vil netværket over tid måske synliggøre ukendte lommer af praksis og ekspertise, og denne viden kan samtidig være startpunktet for at fintune og bevidst styre mod en mere strømlinet analytisk kultur.
Netværket giver mulighed for at nå længere ud og for at samarbejde på tværs af afdelinger og geografi.
Hvordan gør man i praksis?
Det er nok en god ide at lave en intern branding af netværket sammen med en fornuftig formålsparagraf.
Men derefter kan en leder kun gøre en ting rigtig for netværket: Hold snitterne væk!
Selv om virksomheden har et analytisk community, skal ledelsen naturligvis alligevel sætte retning.
Jeg tror, at kombinationen af en defineret datastrategi og en frivillig netværksdannelse er en langsigtet og stærk vej til en strømlinet analytisk kultur.
Det analytiske community skal decentralt selv finde mening og persepktiv af sig selv, men det skal ske i en ramme sat af ledelsens strategier.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.