Artikel top billede

Per Kogut efter 15 år som NNIT's frontfigur: "Alle gode ting kommer til en ende"

Efter 15 år som øverste boss i NNIT siger Per Kogut nu farvel. "Selvom det altid er svært at sige farvel, er jeg ovenud begejstret, når jeg tænker på de mange vigtige milepæle og præstationer, vi har leveret i løbet af de sidste 15 år," lyder det fra den afgående direktør.

"Alle gode ting kommer til en ende."

Sådan lyder det fra Per Kogut i et opslag på LinkedIn.

Torsdag lød meldingen fra NNIT-bestyrelsen med formand Carsten Dilling i spidsen, at det var på tide at indsætte en ny administrerende direktør for konsulenthuset.

Derved siger Per Kogut farvel til konsulenthuset, som han har været med til forme siden 2007.

"De sidste 15 år har været virkelig fantastiske for mig hos NNIT. Og det har bevist, at mit ledelsesmantra 'glade medarbejdere giver glade kunder, der køber mere', er sandt på så mange måder," skriver han.

Computerworld har været i kontakt med Per Kogut, der ikke ønsker at kommentere på hans aftræden for nuværende. Han oplyser blot, at han "har det godt."

14. juni vil hans kontor blive overtaget af den 55-årige svensker Pär Fors, der tidligere har været chef for CGI i Skandinavien.

Et svært farvel

Selv beskriver Per Kogut sin rejse med NNIT som en "fornøjelse."

"Rejsen fra at være et datterselskab til Novo Nordisk, til at blive et børsnoteret selskab i 2015 og videre til at blive en meget vigtig spiller på det danske it-servicemarked såvel som internationalt inden for Life Sciences, har været en fornøjelse."

Under Per Koguts ledelse er selskabet vokset sig mere end dobbelt så stort, blevet børsnoteret, men også undergået en krise tilbage i 2019, der udmundede i to økonomisk hårde år for konsulenthuset.

Hertil kommer en lang række opkøb og etablering af udenlandske kontorer, der har udvidet selskabets portefølje og fået etableret NNIT som en international spiller.

Ved hans afgang hæfter direktøren sig ved de mange mål, der er blevet opnået.

"Selvom det altid er svært at sige farvel, er jeg ovenud begejstret, når jeg tænker på de mange vigtige milepæle og præstationer, vi har leveret i løbet af de sidste 15 år. Jeg vil nu aflevere en fantastisk virksomhed med fremragende mennesker og kultur til en ny administrerende direktør," skriver han.

NNIT-formand sender roser efter Per Kogut

NNIT-formanden Carsten Dilling fremhæver, at NNIT under Per Koguts ledelse er undergået en hurtig og succesfuld udvikling.

Fra et datterselskab under Novo Nordisk med en enkelt storkunde til et børsnoterert selskab, der servicerer en lang række forskellige kunder. Dertil understreger han, at NNIT har demonstreret en stærk organisk vækst kombineret med strategiske og værditilførende opkøb.

"Vi vil gerne takke Per Kogut for hans enorme bidrag til NNIT gennem årene og for at sætte et umiskendeligt og positivt præg på NNITs udvikling," lyder det fra Carsten Dilling i meddelelsen, der fortsætter:

"Hans store loyalitet, høje energiniveau og ambitioner samt skarpe kundefokus er blot få af hans mange stærke egenskaber. Jeg værdsætter personligt vores tætte samarbejde, som altid har været præget af en meget frugtbar dialog. Vi ønsker Per Kogut held og lykke i hans fremtidige bestræbelser."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer