Artikel top billede

Spil: Dansk hyldest til de klassiske platformspil satser på Kickstarter

Dansk udvikler går crowdfundingvejen for at gøre det klassisk inspirerede 8-bit Apocalypse færdig og udgive spillet i foråret 2022.

Crowdfunding er som bekendt en mulighed for at skyde genvej til finansiering af projekter – uden at skulle stå skoleret for nådesløse regnedrenge med deres roadmaps og strategier i en stor udgivervirksomhed.

Men det kræver en god idé og en knivskarp præsentation at få succes på Kickstarter eller en af de andre crowdfundingplatforme. Det mener udvikleren bag den (måske) kommende titel 8-bit Apocalypse at have.

Han hedder Rasmus Sørensen og har startet en Kickstarterkampagne for at søge penge til spillet, som i ånd og design er en hyldest til klassiske RPG platformspil.

Det indebærer blandt andet en opløsning på 320x160 pixels, et stærkt begrænset antal farver samt at samtlige lyde er frembragt af en 8 bit synthesizer.

Det er dog ikke kun kreative benspænd det hele, for spillet gør også brug af mere moderne grafiske effekter såsom transparens samt en framerate på 60 billeder pr. sekund.

Hvis spillet får tilstrækkelig opbakning, vil det udkomme i foråret 2022 på PC, Mac og Linux samt eventuelt på diverse konsoller, og backers vil få adgang til det før alle andre.

Læs mere om 8-bit Apocalypse på projektets Kickstarterside.

I øvrigt er crowdfunding også blevet en populær måde at markedsføre andre typer spil og produkter på, og særligt har brætspilsfabrikanter taget metoden til sig.

Et godt eksempel er det vildt ambitiøse rumspil ISS Vanguard, som vi skrev om i december. Her rejste udgiveren over 30 millioner kroner på Kickstarterkonkurrenten Gamefound og oversteg sit fundingmål mere end 100 gange.

Dén slags successer er naturligvis ikke hverdagskost, men mindre kan jo også gøre det.

Her er det værd at bemærke, at hvis man bakker op om et projekt – som eksempelvis det sympatiske 8-bit Apocalypse – vil ens pledge kun blive opkrævet, hvis projektet når sit fundingmål. Man risikerer altså ikke at stå med skægget i postkassen ved at satse på et projekt, der ikke når i mål.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer