Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
For nylig udkom Statens It-råds statusrapport for andet halvår 2020.
Rapporten tegner et nuanceret billede af, hvordan det står til med de statslige it-projekter.
Bundlinjen er dog ikke til at tage fejl af, og det er desværre ikke just opløftende læsning, vi har at gøre med.
Hvert enkelt af de 35 projekter, der er blevet fulgt af It-rådet, er blevet tildelt enten et grønt trafiklys (projektet vurderes at være på sporet i forhold til den aftalte baseline), gult trafiklys (projektet vurderes delvist at afvige fra den aftalte baseline og kan måske have behov for sparring med It-rådet) eller rødt trafiklys (projektet vurderes at afvige væsentligt fra den aftalte baseline. It-rådet indkalder myndigheden til et møde med henblik på at få projektet tilbage på sporet).
”Det samlede antal projekter med gule og røde trafiklys er svagt stigende. Projekter med gule og røde trafiklys udgør 60 procent af de samlede trafiklys, hvilket er den højeste andel nogensinde,” skriver It-rådet.
Selvom andelen af gule og røde trafiklys delvist er en konsekvens af, at der er meget få nye projekter i 2. halvår 2020, er den samlede vurdering ikke til at tage fejl af:
”It-rådet finder det bekymrende, at flere projekter har udfordringer med at overholde deres tidsplaner og budgetter samt at realisere de opstillede gevinster.”
Coronakrisen har naturligvis ikke gjort realiseringen af de statslige it-projekter lettere, men det er alligevel tankevækkende og bekymrende, at så mange statslige it-projekter løber ind i problemer.
It-rådet peger da også på, at problemerne ikke opstår ud af det blå:
”It-rådet har længe set en tendens til, at mange projekter er for lange. Nogle projekter planlægges fra projekt opstart med en for lang tidshorisont, og flere projekter har svært ved at overholde tidsplanerne, så de er for lang tid om at komme i mål. It-rådet opfordrer myndighederne til at være særligt opmærksomme i planlægningen af projekterne, da langvarige projekter kan introducere flere risici.”
Lad os få ændret udbudspraksis
De problemstillinger, som Statens It-råd fremfører, er hverken nye eller overraskende. Det gode spørgsmål er derfor også, hvorfor det forholder sig sådan – hvorfor projekterne ender med at strække sig over for lang tid med de risici, det indebærer; blandt at kompleksiteten stiger unødigt meget.
I efteråret 2020 udkom Dansk IT med rapporten ”Statens udbudspraksis på digitaliseringsområdet - hvordan øges værdien af digitale investeringer?”
I rapporten skriver vi, at den nuværende udbudspraksis er for ressourcekrævende, tager for lang tid, ikke skaber tilstrækkelig værdi og er præget af en nulfejlskultur, der ikke understøtter brugen af disruptiv teknologi.
Dansk IT anbefaler derfor, at statens udbudspraksis på digitaliseringsområdet skal gentænkes.
Den seneste statusrapport fra Statens It-råd er kun med at styrke argumenterne for dette.
I Dansk IT’s udvalg for it i den offentlige sektor, der har medlemmer fra både den offentlige og private sektor, mener vi, at der er et fundamentalt behov for at forbedre balance mellem budget og forbrug på de store it-projekter.
Herunder er det essentielt at få udviklet bevillingssystemet og implementeret faseopdelte finansieringsmodeller, der fremmer minimering af risici og hurtigere resultater, der sikrer gevinstoptimering.
En af Dansk IT’s primære anbefalinger i relation til bevillingssystemet er, at bevillingsformålet i mindre grad skal fokusere på systemopbygning og mere på at stimulere skabelsen af samfundsmæssig merværdi og af den statslige institutions produktivitet og effektivitet.
Det betyder blandt andet, at bevillingerne bør udløses i en rækkefølge og i nogle portionsstørrelser, der sikrer forvaltningsprojektets fremdrift. På samme måde mener vi også, at det ved større, komplekse it-projekter skal være obligatorisk at gennemføre for-projekter forud for et udbud.
Hjemtagning af ejerskabet
Udbudsproblematikkerne forklarer en del af de problemer, nogle af de statslige it-projekter løber ind i – men ikke dem alle.
I statusrapporten fra It-rådet fremhæves også en anden problemstilling: I Danmark er store dele af både de forretningskritiske og samfundskritiske systemer outsourcet.
Når man samtidig i en række situationer har en manglende teknisk, sikkerhedsmæssig og dokumentationsmæssig tilstand, opstår der udfordringer.
It-rådet skriver, at statusrapporteringer viser, at ”systemtilstanden for de samfundskritiske systemer er utilstrækkelig for næsten halvdelen af systemerne.”
Derfor opfordrer It-rådet alle myndigheder til ”løbende at sikre, at de har tilstrækkeligt indblik i tilstanden af deres systemer og igangsætte de tiltag, der er nødvendige for at imødekomme udfordringerne.”
Dansk IT er helt enig i denne analyse, og vi har da også flere gange argumenteret for, at der er brug for at fortsætte og forstærke statens indsats omkring hjemtagningen af ejerskabet til sine egne forretningsprocesser.
Som vi skrev i vores rapport om udbudspraksis, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man selv skal udvikle eller eje sine it-løsninger, men man skal have overblik og indsigt, så man kan agere som en klog og strategisk kunde og tage beslutninger på et oplyst grundlag.
Ledelsen skal på banen
Det betyder også, at ledelserne rundt omkring i den offentlige sektor i højere grad skal på banen og tage ansvaret for digitaliseringen.
Det kan man ikke overlade til leverandørerne – selvom det godt kan være, at det i sidste ende er leverandøren, der udvikler den konkrete løsning.
Netop ledelses-pointen er også med i statusrapporten fra Statens It-råd.
For selvom It-rådet generelt har den opfattelse, handlingsplanerne for de statslige it-systemporteføljer adresserer de problemer, der er identificeret, kommer rådet samtidig med en løftet pegefinder:
”Der vil fremover være behov for et betydeligt ledelsesengagement for at sikre, at planerne omsættes til handling og fremdrift, så det generelle niveau af it-forvaltningen højnes. It-rådet ser frem til at følge dette arbejde.”
Der findes ingen nemme løsninger, der kan løse de problemer, der præger for mange statslige it-projekter.
Men ved at tænke klogt og strategisk og ved at have det nødvendige ledelsesmæssige fokus kan vi sikre, at vi løbende styrker den offentlige digitalisering.
Vi har ikke behov for flere penge til de statslige it-projekter.
Vi har behov for kloge penge. Vi kan og skal øge succesraten.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.