EG overtager ejerskabet af det københavnske softwareselskab Frontavenue samt norske Easyupdate.
Dermed kommer EG op på at have købt i alt 10 selskaber i løbet af de seneste 12 måneder, fortæller topchef Mikkel Bardram til ITWatch.
Frontavenue med 13 medarbejdere i Danmark og cirka det dobbelte i Indien står bag modulløsningen SafetyNet, der anvendes til blandt andet arbejdsskaderegistrering, APV, lederevaluering, trivselsmålinger, handlingsplaner og kursusadministration.
Selskabet landede i fjor med direktør Jesper Bo Friis en bruttofortjeneste på 13,5 millioner kroner og et overskud på knap fem millioner kroner.
Sælgerne er Jesper Bo Friis, Thomas Hedebo og Jesper Bo Bülow, der står bag selskabet.
EG meddeler til Computerworld, at FrontAvenue har et 'stort antal kunder' i både Danmark og Sverige,
Mikkel Bardram siger til ITWatch, at målet for Frontavenue nu er vækst.
“Vi skal brede dem ud i den del af markedet, de ikke er i endnu, samt til Norge og Sverige, hvor vi satser kraftigt i EG. De kan komme ind i mange af de selskaber, vi i dag sælger andre løsninger til,” siger han.
Norske Easyupdate står bag et booking- og kassesystem målrettet norske frisørsaloner. Det er et område, som EG allerede er inde på - herhjemme med løsningen Hairtools.
EG har i de seneste par år købt en hel række primært mindre it-selskaber, der hver især er specialiserede dybt ind i specifikke branche-områder. Det er passer til EG's strategi om at kunne levere en meget bred vifte af branchespecifikke software-løsninger til forskellige vertikaler.
EG købte i 2020 blandt andet en stor uddannelsesplatform af DXC Technology, Taastrup-selskabet Sigma Estimates, københavnske Capto med 20 ansatte, A-Data, norske Hano og norske Holte. Tidligere har EG købt CalWin og SonLinc.
Læs også:
EG køber endnu en dansk software-virksomhed: Opretter ny forretningsenhed
EG opkøber uddannelsesplatform af DXC: Klar til at satse på nyt branche-område
EG køber Taastrup-selskabet Sigma Estimates i stor it-satsning rettet mod byggebranchen
EG køber specialist-firma i Odense: Direktør og medarbejdere følger med over i EG