Millionerne fortsætter med at vælte ud af det kriseramte danske softwareselskab Conferize, der i flere år har kæmpet for overlevelse.
Selskabets netop offentliggjorte regnskab viser, at det i 2020 landede et nyt millionunderskud på knap 9,3 millioner kroner og tabte 10,3 millioner kroner på selve driften.
Det er mange penge for et selskab i Conferizes sårbare position, efter den hidtidige storinvestor, rigmanden Lars Kolind, i november trak sig ud af selskabet, som blev reddet fra lukning på falderebet
Det kan du læse mere om her: Ukendt køber klar til at overtage lukningstruede Conferize i 11. time - formand og hovedejer Lars Kolind på vej ud af selskabet
Ikke desto mindre er millionunderskuddet i 2020 markant mindre end underskuddet i det store satsningsår 2019, hvor Conferize tabte næsten 38 millioner kroner - ikke mindst på grund af en gigantisk nedskrivning af et stort kikset udviklingsprojekt.
Det kan du læse mere om her: Nyt kæmpeunderskud til børsnoterede Conferize efter fejlslagen strategi: Skrotter 75 procent af udført udviklingsarbejde
Selskabet - der står bag en løsning til programlægning og håndtering af konferencer og lignende - landede i 2020 en omsætning på blot 45.000 kroner, men noterer halvanden million kroner som ‘andre driftsindtægter.’
Selskabet havde i 2020 i gennemsnit blot fem medarbejdere.
Selskabet præsenterede med sine nye ejere i spidsen i december 2020 en ny redningsplan, der skal bringe det på ret kurs igen.
Det kan du læse mere om her: Stod over for lukning for en måned siden: Nu er børsnoterede Conferize klar med (endnu) en ny plan for fremtiden
Du finder hele Conferizes regnskab her.
Læs også: