Artikel top billede

Udfasning af arkiv i Aula skaber undren hos it-formand: “Det giver jo ingen mening”

Den omdiskuterede undervisningsplatformen Aula skal udfase arkivet fra forgængeren Skoleintra. Det har it-fællesskabet Kombi besluttet, men den beslutning vækker undren.

I løbet af de kommende måneder skal Aula have udfaset arkivet fra den tidligere platform Skoleintra.

Det betyder, at skolerne ikke længere får adgang til det gamle Skoleintra-arkiv. Det undrer man sig over hos Danmarks It- og medievejlederforening.

Det skriver fagbladet Folkeskolen.

“Den havde jeg godt nok ikke set komme. Det undrer mig meget, at man så skulle bruge så kolossalt mange resurser på den overførsel af data, der fandt sted, da Skoleintra lukkede og Aula skulle åbne. Hvorfor skulle man dog bruge alt det krudt på det dengang, når man så alligevel skal i gang med at overflytte det hele igen. Det giver jo ingen mening at skulle lave opgaven to gange - bare fordi man ikke har været forberedt godt nok,” siger Thomas Dreisig Thygesen, der er formand for foreningen til Folkeskolen.

Læs også: Kombit overvejer genudbud af Aula: Stærkt utilfreds med Netcompanys skyhøje priser for videreudvikling

Det er Kombit, der står bag beslutningen. Den skyldes at systemet er statisk og knyttet til en enkelt medarbejder.

Det er ifølge Kombit ikke muligt at give en anden medarbejder adgang, og derfor har man valgt at udfase Skoleintra-arkivet fra Aula.

Dermed skal hver enkelt kommune i gang med at beslutte, hvor meget fra det gamle Skoleintra-arkiv der skal flyttes med over i Aula, og hvad man kan undvære.

Aula kom for nyligt endnu engang i vælten, da Computerworld kunne afsløre at Kombit overvejede en anden leverandør til systemet end Netcompany. Overvejelserne startede fordi, Kombit mente Netcompany havde skruet prisen i vejret.

Den beskyldning afviste Netcompany dog over for Computerworld.

Læs mere her: Netcompany efter Kombits beskyldninger om for høje Aula-priser: Kombit får allerede rabat på drift og support




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere