Axapta-eksperter scorer i første halvleg

Stærkt fokus på Axapta har i danske Next Innovations første år fået virksomheden til at vokse fra tre til 10 mand. En indtjeningsgrad på næsten 30 procent giver Next Innovation tro på fremtiden. Selskabet er nu ved at flytte udviklingsopgaver til det prisbillige Indien.

Next Innovation har lidt over et år efter sine første spæde skridt udviklet sig til et decideret Microsoft-hus og ikke kun en Axapta-forhandler.

Ikke mindst integrationsprojekter, hvor Axapta limes sammen med andre forretningsapplikationer har været med til at skabe et stærkt startresultat på 2,6 millioner kroner for den nu 10 mand store virksomhed.

Next Innovation består af en dansk virksomhed med fokus på hele EMEA-regionen samt en amerikansk til at dække både Syd- og Nordamerika samt Canada.

Lim til Axapta-systemer

Selskabet har haft succes med en strategi, hvor Axapta er omdrejningspunktet, men ikke nødvendigvis hele svaret på virksomhedernes behov.

- Vi har udviklet et komplet koncept til at udvikle i .NET og BizTalk op mod Axapta, for vi tror ikke, at virksomhederne kan klare sig bare med Axapta. Eksempelvis kan man have et oldnordisk lagerstyringssystem, som måske opfylder virksomhedens behov og gerne ville integrere det med Axapta, forklarer direktør i Next Innovation, Christer Jensen.

Han mener, at en af virksomhedens forcer er, at den bruger grundsten fra Axapta i udviklingen af nye forretningsapplikationer i stedet for som mange udviklingshuse at "opfinde den dybe tallerken" hver gang, man skal lave et nyt system.

- Der er jo masser af forretningslogik i Axapta, som man kan bygge videre på. På den måde laver vi kun det mest nødvendige i form af en skal, som kan forbindes via .NET, siger direktøren.

Nyt kontor i Odense
Next Innovation har i denne måned åbnet nyt kontor i Odense og fordeler sig nu med seks mand i Århus og fire på den nye adresse.

På Fyn har man samtidig indledt et samarbejde med konsulentvirksomheden Neoprocess, som tager sig af projektledelsen hos kunderne, mens Next Innovation sørger for kodearbejdet bag.

Next Innovation Aps Årsregnskab
Millioner kroner2003/042002/03
Omsætning8-
Bruttofortjeneste6,4-
Resultat før skat 3,6-
Resultat2,5-
Egenkapital2,5-
Antal ansatte103

I den sammenhæng har virksomheden ikke været blind for den nye trend med at lægge udviklingsopgaver i Asien og har gennem længere tid sonderet terrænet i Indien.

Det fører nu til en samarbejdsaftale med en lille håndfuld Axapta-eksperter der, men det har taget lang tid at finde den rigtige partner, forklarer Christer Jensen.

- Vi var i en fase, hvor vi forsøgte en del kontakter, men vi fandt ofte ud af, at de ikke rigtig kunne det, de sagde de kunne. Nu har vi et "proof of concept" fra en lille gruppe på fire mand, og det passer godt til vores filosofi om helst at ville arbejde sammen med små virksomheder. Det har vores kunder også sat pris på, siger direktøren.

Næste års resultat forventes at blive på niveau med dette års, og det skyldes blandt andet udgifter til etableringen af det nye kontor, nye medarbejdere samt en optimering af produktporteføljen.

Det amerikanske kontor har fra begyndelsen været ledet ledet af den tidligere salgsdirektør i Damgaard, Peter Wagner, men han er nu hoppet tilbage i folden via en ansættelse i Microsoft, som nu ejer hans tidligere arbejdsgiver.

Hans position i Next Innovation er blevet besat af endnu en Damgaard-figur, nemlig Henrik Almind.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere