Artikel top billede

USA's pres på tele-gigant viser sin effekt: Huawei taber markedsandele

Huawei begynder nu at mærke konsekvenserne af den blacklisting af kinesiske tech-virksomheder, som den forrige USA-præsident, Donald Trump, har startet - og som hans efterfølger, Joe Biden, nu ser ud til at gøre endeligt.

Tele-leverandøren Huawei mistede sidste år terrænet til vestlige rivaler på markeder for mobiludstyr uden for Kina.

Det er ifølge The Wall Street Journal et signal om, at den amerikanske kampagne for at bremse den kinesiske producent begynder at få indflydelse.

Huaweis andel af omsætningen fra salg af trådløst udstyr rundt om i verden - undtagen i Kina - faldt ifølge analyseselskabet Dell'Oro Group med 2 procentpoint og kom ind på cirka 20 procent af markedsandelen i 2020.

Huawei forblev på tredjepladsen bag konkurrenterne Ericsson og Nokia, som begge tog markedsandele sidste år.

Læs også: Joe Biden gennemfører Trump-lovgivning mod Kina: Vil begrænse kinesiske it-virksomheder

Ericsson hævede sin tidligere markedsandel med omkring 35 procent, mens Nokia fik cirka 25 procent.

Huawei mistede i slutningen af ​​sidste år sin position som verdens største smartphone-producent og faldt til 5. pladsen.

Trump-lovforslag bliver virkelighed under Biden

Det er få politiske emner, som den tidligere amerikanske præsident Donald Trump og hans efterfølger, demokraternes Joe Biden kunne blive enige om under valget.

Men én ting, som Trump under sin præsidentperiode satte i søen, skal blive virksliged under Joe Biden. Og det er en lov, der giver USA mulighed for at udelukke kinesiske tech-virksomheder, der udgør en trussel mod landet.

Men allerede sidste år beskyldte Huawei Trumps blacklisting af virksomheden for at være skyld i et tab på 12 milliarder dollar - 74 milliarder kroner.

Forslaget er endnu ikke gennemført. Det er i øjeblikket i høring og er det indtil 22. marts.

"Stærkere end nogensinde"

En Huawei-talskvinde henviste til en intern tale tidligere på året af Ren Zhengfei, virksomhedens grundlægger, hvor han fortalte medarbejderne, at selskabets bånd til kunderne var "stærkere end nogensinde”.

I samme tale sagde Ren, at Huaweis omsætning og fortjeneste steg sidste år på trods af sine udfordringer.

Men han sagde, at der var behov for at trække sig tilbage fra nogle markeder:

”Vi må turde at opgive nogle lande, nogle kunder, nogle produkter og nogle scenarier,” sagde han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere