Artikel top billede

Total tørke på grafikkort-markedet får Nvidia til at genoplive gamle grafikkort-modeller

Nvidia hiver nu næsten fem år gamle grafikkort fra programmet, støver dem af, og sender dem ud på markedet, for at imødekomme en grafikkort-efterspørgsel, som udbuddet slet ikke kan leve op til.

Manglen på grafikkort er blevet så omfattende, at Nvidia nu hiver det efterhånden tre generationer gamle GTX 1050 Ti ud af pensionen, for at slukke markedets grafikkort-tørst. Det skriver netmediet Videocardz.

Selvom de første GTX 1050 Ti kort blev lanceret helt tilbage i efteråret 2016, er såkaldte AIB-partnere, som sammenstykker systemer til videresalg, nu så trængte, at det aldrende grafikkort igen er aktuelt.

Det er særligt de mere budgetvenlige kort, der er efterspørgsel efter, men da GTX 1050 Ti blot er udstyret med fire gigabyte vram, er det ikke længere interessant til udvinding af kryptovalutaer som Ethereum, hvilket sætter dæmper på efterspørgslen.

Trækket kan tage toppen af efterspørgslen i et marked som både AMD og Nvidia har erkendt er særdeles presset. Begge grafikkortspecialister forventer først at se bedringer i anden halvdel af 2021.

Se også: Ventetiden på et nyt grafikkort er langt fra ovre: AMD forventer et surt halvt år med flaskehalse

Kan sætte skub i produktudviklingen

Mens verden hungrer efter de regnekraftige kort, overvejer Nvidia at skabe en produktkollektion af kort henvendt til det særlige krypto-marked, hvis behovet skulle opstå.

Nvidias finanschef Colette Kress luftede idéen sidste måned: ”Hvis krypto efterspørgslen begynder eller vi oplever en vis efterspørgsel, kan vi benytte lejligheden til at sætte gang i en produktlinje, der kan møde krypto-minernes behov.”

Læs også: Stor efterspørgsel får priserne på grafikkort til at stige: Grafikgiganten Nvidia overvejer at lancere helt ny produkt-kategori




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere