Artikel top billede

Margrethe Vestager melder sig ind i privacy-kampen mellem Apple og Facebook: Alle apps skal behandles lige

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager sender nu en advarsel afsted mod Apple. Alle apps skal behandles lige, lyder det. iPhone-producenten er blevet kritiseret af Facebook for selskabets nye privacy-tiltag, der anklages for at være konkurrenceforvirdende.

Margrethe Vestager melder sig nu ind i kampen, der er stået på mellem Apple og Facebook.

Konkurrencekommissæren advarer Apple mod de nye privacy-tiltag, som selskabet vil indføre til foråret. Hun understreger, at alle apps skal behandles lige.

Apple vil nemlig introducere et nyt privacy-tiltag, hvor iPhone-brugere skal give eksplicit tilsagn om, at diverse apps må indsamle data om brugeren til målrettet reklame.

Det har fået Facebook til at beskylde Apple for at misbruge sin markedsposition. Anklagen går på, at ændringerne vil ramme andre apps såsom Facebooks men ikke Apples egne.

Privacy-ændringerne står nemlig til at blokere for Facebooks forretningsmodel, hvor selskabet høster en stor del af omsætningen på målrettede reklamer.

Læs også: Mark Zuckerberg i hårdt angreb på nye privacy-tiltag i iOS 14: ”Apple er nu en af vores største konkurrenter”

Margrethe Vestager fortæller til Reuters, at da problemet er privatlivsrelateret, kan det udmunde i et spørgsmål om konkurrenceforvridende adfærd, hvis Apple ændrer spillereglerne for nogle aktører og ikke sig selv.

”Det kan være konkurrence, hvis det viser sig, at Apple ikke behandler sine egne apps på samme måde,” siger hun til nyhedsbureauet.

I et blogindlæg tilbage i december kaldte Facebook det for "konkurrencebegrænsende adfærd" og sagde samtidig, at Apples egen personaliserede annonceplatform ville være undtaget fra kravene.

Margrethe Vestager fortæller til Reuters, at hun endnu ikke har modtaget nogen formel klage over Apples ændringer.

Facebook pønser på at trække Apple i retten

Det amerikanske medie The Information. beskrev i begyndelsen af februar, at Facebook pønser på at trække Apple i retten.

Helt konkret brygger Facebooks jurister i øjeblikket på et monopol-sagsanlæg mod Apple.

The Information citererde anonyme kilder med kendskab til Facebooks overvejelser, og ifølge dem er det Facebooks opfattelse, at Apple misbruger sin position på smartphone-markedet til at få app-udviklerne til at underkaste sig selskabets regler på App Store.

Det er et argument, som Facebook-stifteren Mark Zuckerberg også fremførte, da Facebook offentliggjorde sit årsregnskab fornyligt.

”Apple har et hvert tænkeligt incitament til at bruge sin dominerende platforms-position til at gribe ind i hvordan andre apps fungerer, hvilket de regelmæssigt gør til fordel for egne apps,” sagde han.

Det kan du læse mere om her: Krigen mellem Facebook og Apple tager til i styrke: Zuckerberg truer med retssag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere