Artikel top billede

Streaming: Mange flere Warnerfilm og navneskift på vej til HBO

HBO Nordic skifter senere på året navn til HBO Max og begynder snart at give adgang til flere højtprofilerede titler fra Warner Bros. – blandt andet Wonder Woman 1984.

Netflix har i årevis siddet tungt på streamingtronen og fik først for alvor kam til sit hår, da Disney kom buldende.

Men selv om HBO har brilleriet med flere bragende succesfulde storserier såsom Game of Thrones, så har tjenesten hele tiden været underdog på streamingmarkedet.

For selv om HBO er ejet af sværvægteren Warner Media, så har den manglet mange af ejerens stortitler.

Den amerikanske lancering af tjenesten HBO Max i 2020 gjorde imidlertid streamingtjenesten mere attraktiv ved at give adgang til mere indhold fra Warner Bros.

Så vidt, så godt.

På vore breddegrader har vi imidlertid ”kun” adgang til HBO Nordic, som har en del af indholdet på amerikanske HBO Max, men langtfra alt. Det bliver der så heldigvis snart gjort op med.

I 2021 kommer bl.a. familiefilmen Scoob!, Tenet, The Witches og Wonder Woman 1984 til HBO Nordic; senere end i USA, men vi får dog lov at se den.

18. marts kan man også glæde sig til den storstilede superheltetitel Zack Snyder's Justice League, der har premiere på HBO Nordic samtidig med den amerikanske premiere på HBO Max.

Så hvor vi tidligere har været vant til, at mange titler kom forsinket på streaming her i norden, bliver det – i hvert fald for HBOs vedkommende – fremover lidt mere sammenhængende.

Senere på året skifter HBO Nordic for øvrigt også navn til HBO Max.

Du kan for øvrigt se traileren til Wonder Woman 1984 her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere