Det er normalt virksomheder som Symantec, Kaspersky, Fireeye eller Crowdstrike, som folk tænker på, når snakken falder på store cybersikkerhedsfirmaer.
Men efterhånden står det klart, at Microsoft også bør regnes, som en af de helt store spillere på markedet, lyder det ifølge Yahoo Finance.
For ifølge Microsofts årsregnskab, der offentliggjort i onsdag, er selskabets omsætning på cyber-sikkerhedsområdet eksploderet.
Således har selskabet omsat for hele 10 milliarder dollar – eller mere end 61 milliarder danske kroner – på sikkerhedsområdet i det seneste år.
Det er en stigning på 40 procent i i forhold til året før, og nu udgør sikkerhedsdelen hele syv procent af selskabets samlede omsætning.
Indtjeningen fra sikkerhedsområdet udgøres af den sikkerheds-relaterede omsætning fra tjenester som Azures Active Directory, Microsoft Defender for Endpoint, Office 365, Microsofts Cloud App Security, Microsoft Information and Governance, Azure Sentinel, Azure Monitoring og Azure Information Protection.
En milepæl
Microsoft har ikke tidligere opgjort sikkerhedsforretningen som en særskilt det af forretningen, men i et interview med Yahoo Finance oplyser Microsoft-topchefen Satya Nadella, at selskabet har ventet på at området har opnået tilstrækkelig stor tyngde.
”Vi har ventet på, at vi skulle nå en milepæl, der kunne vise dybden og bredden, at det arbejde vi laver på området,” siger han i interviewet og tilføjer:
”Der ligger en masse arbejde foran os, men vi investerer heftigt i området. For ved du hvad – om 10 år vil folk stadigvæk tale om, at teknologien bliver en dybere integreret i vores liv, vores samfund og i de kritiske industrier.”
Læs også: Microsoft: Her vil vi fokusere open source-indsatsen i det kommende år