Artikel top billede

(Foto: Kagenmi / Kagenmi)

Amerikanske myndigheder anklager Rusland for Solarwinds-hack

Ifølge amerikanske efterretsningstjenester tyder alt på, at det er Rusland, der står bag det store Solarwinds-hackerangreb.

Rusland står efter alt at dømme bag det omfattende Solarwinds-hackerangreb, der både har ramt det amerikanske finansministerium og adskillige private virksomheder.

Det er ifølge New York Times vurderingen fra de amerikanske efterretnings-myndigheder, der har udsendt en fælles erklæring.

I angrebet har hackere brugt en sårbarhed i netværksovervågningssoftware fra it-selskabet Solarwinds, og nyhedsbureauet Reuters rapporterede allerede i december, at russiske hackere var blandt de hovedmistænke.

Læs også: It-kriminelle har spioneret mod det amerikanske finansministerium: Russisk hackergruppe under mistanke

Alle spor peger på Rusland

Ifølge erklæringen slår de amerikanske efterretningsmyndighederne nu fast, at alle spor peger på, at angrebet stammer fra Rusland.

Samtidig skriver New York Times, at præsident Donald Trumps beskyldninger om, at det kan være kinesiske aktører, der står bag, bliver afvist.

”Der er ingen informationer, der peger på Kina,” oplyser kilder til New York Times.

Angreb stod på i en måned

Angrebet har ifølge den amerikanske avis stået på en måned før, at det blev opdaget af de amerikanske myndigheder.

Ifølge New York Times tyder det ikke på, at hensigten med angrebet har været at ramme kritisk infrastruktur.

I stedet er det efterretningstjenesternes vurdering, at der har været tale om en efterretningsaktion.

”På dette tidspunkt vurderer vi, at der har været tale om et forsøg på indsamle efterretninger,” lyder det i rapporten fra myndighederne.

Den danske it-sikkerhedsekspert Peter Kruse har tidligere vurderet, at danske virksomheder også er berørt af Solarwinds-sårbarheden.

”Vi har to bekræftede tilfælde, men der kan være flere. Det er derfor, jeg går ud med det offentligt,” sagde han i december til Politiken.

Læs også: Danske virksomheder ramt af hacker-angreb efter SolarWinds-sårbarhed




IT-JOB

Formpipe Software A/S

Area Sales Manager

Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab

IT supporter

Capgemini Danmark A/S

IGNITE Graduate Program 2025
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere