Donald Trump har underskrevet et dekret, der skal sætte nye retningslinjer for principperne bag den amerikanske stats brug af AI.
Ordren fra den amerikanske præsident skal sikre en ensartet brug af kunstig intelligens i den amerikanske stat.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
CTO i det Hvide Hus, Michael Kratsios siger til nyhedsbureauet, at retningslinjerne vil skabe større tillid til den kontroversielle teknologi.
"Det vil skabe større offentlige tillid til teknologien, drive myndighedernes modernisering og bevise amerikansk lederskab inden for kunstig intelligens," siger han ifølge Reuters.
Skal bruges ordenligt
Retningslinjerne fra den amerikanske regering understreger at AI fremover skal bruges "retmæssigt, målbevist, præcist, troværdigt, sikkert, forstandsdygtigt, forståeligt" og en række andre parametre.
Flere delstater og storbyer har allerede kritiseret eller ligefrem begrænset politiets brug af kunstig intelligens.
Særligt når det gælder ansigtsgenkendelses-software.
I 2019 valgte bystyret i San Francisco desuden at forbyde byens politi at benytte sig af ansigtsgenkendelsesteknologi.
I den forbindelse sagde Matt Cagle, der er en amerikansk advokat advokat med speciale i borgerrettigheder, til New York Times, at ansigtsgenkendelse giver regeringer og myndigheder en hidtil uset grad mulighed for at tracke borgerne i store dele af deres liv.
“Og det er uforeneligt med et sundt demokrati, “ sagde han til avisen.