Men end hver fjerde af de organisationer, der bliver ramt af ransomware-angreb, ender med at betale hackerne løsesum for igen at få adgang til deres systemer.
Sådan lyder konklusionen i en global undersøgelse, som it-sikkerhedsselskabet Crowdstrike så bag med deltagelse af flere tusind it-sikkerhedsansvarlige og it-beslutningstagere fra hele verden.
Hele 27 procent af de adspurgte meddeler, at den organisation, som de arbejder for, har betalt løsepenge til hackerne for igen at få adgang til deres systemer.
Det er et højt tal, når man tager i betragtning, at både politi og it-sikkerhedsselskaber ret enslydende slår på tromme for, at man ikke skal give efter overfor hackerne, så de får, hvad de forlanger.
Ikke desto mindre vurderer mange organisationer altså angiveligt, at det i sidste ende er både billigst, nemmest og hurtigst at betale hackerne for at kunne komme videre i en fart.
Rundspørgen fra Crowdstrike viser også, at det nok er en relativt lukrativt affære at være ransomware-hacker.
Her lyder det nemlig, at det gennemsnitlige beløb, som ofrene betaler for igen at få adgang til deres systemer, er godt en million dollar.
Mere end 75 procent af de adspurgte peger i rundspørgen på, at det er et wakeup call at blive ramt af et ransomware-angreb. Så mange har nemlig oplevet, at deres organisation i kølvandet på et hackerangreb har opgraderet it-sikkerhed og infrastruktur og lignende for at undgå at blive ramt igen.
Du kan læse mere om undersøgelsen hos Crowdstrike her.
Læs også:
Konklusion: Garmin har betalt hackere millioner af kroner for at komme fri af ransomware
Antallet af ransomware-angreb mod virksomheder eksploderer: 2020 bliver rekordår
Blue Water Shipping ramt af stort hacker-angreb: Har lukket ned for it-systemer og hjemmesiden
Canon ramt af kæmpe ransonware-angreb: Adskillige systemer og services ramt