Artikel top billede

Alibaba-købmands personfølsom data ligger nu på dark web

Mail-id’er, telefonnumre og hele adresser er udbudt til salg på dark web, efter at hackere havde held til at bryde ind i en online købmandskæde.

Cyberkriminelle har stjålet personlige oplysninger om millioner af brugere fra den største indiske internetkøbmand Bigbasket.

Det skriver Bloomberg.

Bigbasket-medstifter og administrerende direktør Hari Menon bekræftede angrebet, som først blev rapporteret af den amerikanske cybersikkerhedsvirksomheden Cyble Inc.

De stjålne data, der inkluderer følsomme oplysninger som mail-id'er, telefonnumre og adresser, er blevet lagt til salg på dark web til mere end 40.000 dollar, konstaterer Cybel Inc i et blogopslag. Det svarer til 250.800 danske kroner.

"Der har været et databrud, og vi har indgivet en sag til cyberkriminalitetspolitiet," har Menon udtalt. Han bekræftede dog ikke omfanget af angrebet grundet den igangværende efterforskning.

”Efterforskerne har bedt os om ikke at afsløre nogen detaljer, da det kan hæmme efterforskningen,” lød forklaringen.

Men de indiske myndigheder er dårligt rustede til at håndtere digitale efterforskninger.

Bangalore, landets teknologi hub, har oprettet otte politimyndigheder inden for it-kriminalitet i løbet af det sidste år. Hver afdeling er ledet af en politiinspektør, men meget af personalet er ikke uddannet til at undersøge phishing, hacking og andre typer onlineangreb.

Nogle af de nyetablerede bureauer modtager hundredvis af klager hver måned, men det er et fåtal, der bliver opklaret.

Bigbasket, der har hovedkvarter i Bangalore, leverer dagligvarer og husholdningsprodukter til kunder i over 20 byer.

Cyberkriminalitet stiger overalt i verden, da forbrugere, der er under lock down, rykker online – også for at bestille dagligvarer.

Alibaba Group Holding Ltd, der er Bigbaskets største aktionær, var også tidligere på året mål for hackere, der infiltrerede en database ejet af en af organisationens underselskaber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere