Det har skabt bekymring blandt Nets' medarbejdere, at betalingsgiganten står over for en mulig fusion, hvor det vil blive opslugt af det italienske selskab Nexi.
Det skriver Børsen.
"Vi håber selvfølgelig på, at vi kan bevare vores job, det er man altid nervøs for i sådanne fusioner,” siger Frank A. Olsen, som er tillidsrepræsentantformand i Nets, til Børsen.
På torsdag udløber den 10 dages eksklusive forhandlingsperiode med Nets, hvor de to selskaber skal forsøge at nå til enighed om en mulig fusion.
Nexi, der har omtrent 3.000 ansatte, har vurderet, at en eventuel fusion kan spare selskabet for omkring 1,1 milliarder kroner i omkostninger om året.
De synergieffekter, frygter tillidsrepræsentanten hos Nets vil gå ud over medarbejderne.
Det forlyder at prisen for den tilbageværende del af Nets er prissat til omkring 40 milliarder kroner.
Læs mere om det her: Medie: Nets vurderes at være 40 milliarder kroner værd i forhandling om kæmpe fusion
I 2019 blev en del af Nets solgt for 21 milliarder kroner til Mastercard, og i begyndelsen af 2020 blev 565 - 115 medarbejdere i Danmark og 450 ansatte i udlandet - fyret.
Selskabet afviste, at fyringerne var relateret til Nets' salg af Betalingsservice til Mastercard, men havde ikke yderligere kommentarer til sagen.
Læs også: Nets fyrer mere end 500 medarbejdere
Fusionen er led i en aktuel konsolidering på betalingsmarkedet, hvor Nexi for blot en måned siden fusionerede med den mindre konkurrent Sia, og tidligere på året købte det franske betalingsselskab Wordline i februar sin konkurrent Ingenico Group.
Nets blev i 2016 børsnoteret i København, men allerede året efter i 2017 blev selskabet solgt til kapitalfonden solgt til Hellmann & Friedman, der annoterede selskabet fra børsen.
Læs også: Nets forhandler med italiensk gigant om kæmpe-fusion