Artikel top billede

SpaceX leverer fornuftige internet-hastigheder fra rummet - og Elon Musk lover de snart bliver langt bedre

Der meldes om fornuftige internethastigheder fra SpaceX' bredbåndssatellitter, der er sendt op i atmosfæren i det storstilede Starlink-projekt. Fra Elon Musk, der er hjernen bag, lyder meldingen, at forbindelserne fra rummet snart bliver væsentligt bedre.

Elon Musk-selskabet SpaceX har allerede sendt hundredvis af bredbåndssatellitter ud i atmosfæren i det storstilende Starlink-projekt.

Ambitionen er at kunne levere lynhurtigt internet overalt i verden direkte fra rummet - og nu har selskabet taget endnu et skridt på rejsen.

I sidste uge åbnede SpaceX op for dets "Starlink Internet Public Beta," som er den første betaversion af tjenesten, hvor inviterede brugere har kunne købe adgang til satellit-internettet.

Nu er de første anmeldelser begyndt at tikke ind fra brugerne, der melder om fornuftige internetforbindelser.

Det skriver ZDNet.

Forløbigt koster denne Starlink-service 99 dollar om måneden. Oprettelsen koster 499 dollar, hvor der medføler en brugerterminal, en tripod og en wifi-router, skriver mediet.

I forbindelse med betaversionen har Starlink været ude og fortælle, at brugerne skal regne med at opleve download-hastigheder mellem 50 og 150 mbps og responstider mellem 20 og 40 millisekunder over de næste måneder, alt imens Starlink-systemet bliver forbedret, fremgår det.

læs også: Elon Musks rum-selskab sender 60 bredbånds-satellitter i kredsløb: Forude venter opsendelse af mere end 1.000 satellitter

En bruger har oploadet hastighedsresultaterne til benchmark-programmet Speedtest.net. Her viser sig en responstid på 41 millisekunder og en download-hastighed på 97,14 mbps.

Du kan læse flere af anmeldelserne her.

I forbindelse med de første tilbagemeldinger har Elon Musk selv været ude på Twitter og skrive:

"Responstiden vil snart forbedres signifikant. Også båndbredden"

Vil dække hele jordkloden

Indtil videre er servicen tilgængelig i det nordlige USA og det sydlige Canada.

Men på den lange bane skal Starlink-satellitterne kunne levere lynhurtigt internet - ligegyldigt hvor på kloden man skulle befinde sig.

Ifølge Elon Musk kræver det 400 Starlink-satellitter at sikre hele Nordamerika den mindst acceptable dækning - og 800 stykker, hvis dækningen skal være ‘middelmådig.’

Skal hele jordkloden dækkes, kræver det i sagens natur betydeligt flere satellitter - som i flere tusinder.

Hver Starlink-satellit vejer 260 kg.

De genererer strøm med solceller og er hver udstyret med fire antenner, der skal transmittere internet til og fra jordens overflade.

De er i kredsløb i en højde på 280 kilometer over jordens overflade.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere