Den amerikanske bilgigant GM har udviklet et kit, der gør det muligt for hobby-mekanikere at forvandle ældre fossile biler til elektriske biler.
Det skriver mediet Electrek.
Det nye eCrate conversion kit bruger de same batterier, der sidder i GM’s elbil Chevy Bolt EV.
De vigtigste elementer i kittet er et batteri på 60-kWh og en elektrisk motor med 200 hestekraft.
Electrek oplyser ikke pris eller udgivelsestidspunkt, men oplyser blot, at GM planlægger at sælge eCreate-kittet i fremtiden efter, at selskabet har fremvist et par koncepter, hvor ældre biler eller blevet omdannet til elbiler ved hjælp af kittet.
Eksempelvis har GM netop fremvist en elektriske udgave af selskabets Chevy K5 Blazer fra 1977, som er blevet tranformeret ved hjælp af eCreate-kittet, og sidste år fremviste selskabet en elektrisk pickup-truck, der er baseret på en Chevy C10-pickup fra 1962.
Oneplus klar med markedets billigste 5G-telefon
Vil du have en billig 5G-telefon, så bør du tage et kig på Oneplus’ helt nye N10.
For med en pris på blot 2500 kroner tegner det til at bliver den billigste 5G-telefon på markedet.
Telefonen får en full hd IPS-skærm på 6,5 tommer og et batteri på 4300 mAh batteri med Oneplus' Warp Charge 30T-opladningsteknologi.
Derudover har den et 64 megapixel front kamera, et 16 megapixel selfie-kamera og er desuden udstyret med en Snapdragon 690-processor.
Sammen med Nord N10 præsenterede Oneplus også den billigere Nord N100, der dog ikke bliver udstyret med 5G, men til gengæld får en start pris på sølle 1.400 kroner.
B&O klar med ny udgave af legendarisk højttaler
Danske B&O er klar med en ny udgave af selskabets Beolit-højttalere, der har en historie, som rækker helt tilbage til 1939, da B&O udgav den første Beolit 39.
Den nye udgave Beolit20 får som noget helt nyt indbygget en Qi-trådløs oplader. Det betyder, at du kan oplade din telefon ved at placere den på toppen højttaleren.
Beolit 20 er afløseren for Beolit17, og i forhold til forgængeren har den fået 30 procent bedre batteritid. Det vil sige, at den nu kan spille i 37 timer ved lav volume.
”Da vores kunder bruger højttaleren hele dagen, overalt i hjemmet og udenfor, har vi fokuseret vi på en væsentlig forbedring af batteriets levetid, som nu er 30 procent længere ved typisk lydstyrke. Det har gjort det muligt for os at tilføje trådløs Qi-opladning øverst på produktet, så du kan oplade kompatible enheder som din mobiltelefon, hvis du mangler batteri til en fest eller i parken," siger Christoffer Poulsen, der er produktchef for B&O ifølge en pressemeddelelse.
Batteritiden ser dog ud til at falde betragteligt, når du skruer op for lyden.
Ved lyd på middelniveau er batteritiden otte timer, mens den blot kan spille fire, hvis du skruer helt op for volumeknappen.
Beolit 20 koster 3.750 kroner, og højttaleren kan ifølge B&O levere 77 dB bas og 93 dB i mellemstyrke.