Det er påfaldende hvordan trends ofte har det med at gentage sig selv efter en bestemt årrække. Da iD Software havde skrevet den sidste linje kode og sendt Doom ud til alverdens spillegale fans, havde de for eksempel nok ikke forventet at fans inden længe ville spørge på mere kontekst i forhold til hvorfor de igen og igen skulle finde haglgeværet frem, og alligevel ændrede et spil som Half-Life genren for altid.
Alt dette var det første Serious Sam også et produkt af, trods at der her var et spil der netop havde valgt at søge tilbage mod stilen fra det oprindelige Doom og droppe alt snakkeriet. Helten, Sam, gjorde sig således mest i oneliners der kun engang i mellem kunne høre når aftrækkeren på laserkanoner, plasmarifler og maskingeværer ikke blev holdt i bund. Det var fjollet, dumt og aldeles herligt tidsfordriv for alle der lod sig rive med.
Det er meget tydeligt at Serious Sam 4 ønsker at fange den samme gnist igen, for tilgangen er næsten identisk med det første spil, og kun den opdaterede grafik og lyd afslører for at der er tale om et nyt kapitel i serien.
Da der ikke rigtigt er noget her der kræver en forklaring eller kontekst (spillet har en historie, men den fungerer udelukkende som opsætning til et par smarte kommentarer fra hovedpersonen), er man hurtigt i gang med at skyde på alt hver der så meget som tænker på at røre sig.
Da skærmen ofte er fyldt med monstre af alle størrelser, kunne man have forestillet sig at udvikleren havde taget den samme tilgang som Insomniac Games har gjort af flere omgang med deres Ratchet-serie, og krydret den simple opsætning med et arsenal af kreative våben. Sådan forholder det sig dog desværre ikke, og i stedet er der kun et enkelt våben som bevæger sig ud over den gængse blanding af automatvåben og science-fiction skyts.
Manglen på kreativitet gennemsyrer også de mange kampe, og ofte kommer man til at undre sig over hvorfor udvikleren overhovedet har forsøgt sig med bygninger og passager, da de alle synes at lede til de samme slags arenaer hvor der er plads til at skærmbilledet kan fyldes med underlige skabninger.
Heldigvis tilbyder spillet allerede fra starten mulighed for at man kan invitere en ven og det er absolut at fortrække at have nogen at dele det hele med, hvis man har planer om at gennemføre Serious Sam 4.
Ikke kun balancerer tilføjelsen af en kammerat helt oplevelsen bedre end udvikleren har formået at gøre fra starten, det betyder også at man har en anden at dele stilheden med når spillet igen og igen forsøger sig med en tåkrummende vittighed.
Det er skuffende at Croteam ikke har formået at skubbe mere til den serie de oprindeligt startede, end hvad der bydes på i spillets fjerde udgivelse. I stedet virker det som om tiden har stået komplet stille for dem, og det er hverken charmerende eller underholdende.
I stedet kommer man hurtigt til at savne at udvikleren kunne have givet Serious Sam 4 den samme slags kreative og underholdende opdatering, som iD Software gjorde da de genoplivede det fabelagtige Doom tilbage i 2016.
Serious Sam 4 ender som et spil der på alle kanter og leder ligner, lyder og spilles som noget fra en anden tid, og desværre hverken på den underholdende eller charmerende måde. Der findes adskillige spil på markedet som ikke kun gør meget af det samme som oprindeligt gjorde Croteam serie til et hit, men også gør det bedre på alle kanter og leder.