Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.
På trods af en øget kritisk opmærksomhed har AI allerede ændret vores liv til det bedre på mange områder.
Det minder os om at følge op på e-mails, hjælper os med at foretage reservationer på restauranter og gør shopping på farten lettere - men det er ikke alt.
Som Covid-19-pandemien har udviklet sig, har AI-teknologi vist sig at være afgørende for at ændre måden, vi lever og arbejder på, og hvordan vi tackler virussen.
Siden den første terminatorfilm udkom for mere end 35 år siden har mængden af mulige dommedagsscenarier, hvor AI eller såkaldt kunstig intelligens spiller en skurkerolle været stigende.
Hos Salesforce har vi dog aldrig været i tvivl om, at teknologien, hvis anvendt rigtigt, har et enormt potentiale for at gøre en positiv forskel.
Den antagelse er kun blevet bekræftet af den seneste udvikling i COVID-19-pandemien, hvor AI-teknologi har banet vejen for en række kritiske fremskridt, som kun har styrket troen på, at AI kan blive en helt naturlig del af løsningen på fremtidens problemer.
Her er tre eksempler på, hvordan AI-teknologi har vist sin styrke under COVID-19-pandemien:
1. Opdage og udvikle lægemidler
At finde medicin mod sjældne sygdomme er traditionelt set en langsom proces.
Med hjælp fra AI-systemer har den type projekter vist sig at have meget lettere, hurtigere og større sandsynlighed for at lykkes.
Udover at hjælpe os med at forstå, hvordan coronavirus kan håndteres, og hvordan dens virkning kan begrænses, fremskynder algoritmer og machine learning udviklingen af ny medicin og letter planlægningen af kliniske forsøg.
Mens forskere leder efter en behandling af coronavirus, anvendes AI-systemer til at gennemgå de voksende mængder data om virussen for at finde fællestræk, sammenhænge og forskelle, undersøge egnetheden af eksisterende lægemidler og foreslå lister over medicin, der kan anvendes til kliniske forsøg.
2. Teknologi for alle
Stemmegenkendelsesteknologi, der er brugervenlig og let at forstå, kan hjælpe med at lette brugen af teknologi under en sundhedskrise som denne, hvor menneskelig interaktion i høj grad foregår digitalt.
Især for ældre mennesker og dem, der ikke er tech-kyndige, gør brugervenlig teknologi baseret på AI en stor forskel. En enhed med indbygget AI er altid klar til at lytte og besvare spørgsmål.
Bliver AI udviklet og anvendt korrekt, kan teknologien potentielt være med til at udligne samfundsskel ved at give flere borgere og brugere adgang til tjenester og løsninger, som de ellers ville have svært ved at betjene.
3. Et mere effektivt og robust sundhedsvæsen
Sundhedspersonale benytter AI-systemer til at forudsige efterspørgslen på intensivsenge og respiratorer. Det har potentiale til at revolutionere, hvordan vores sundhedssystemer fungerer i dag og ud i fremtiden.
Under coronapandemien har en række hospitaler i England eksempelvis afprøvet et nyt system, som ved hjælp af machine learning leverer statistik, prognoser og simuleringsmiljøer, der kan hjælpe med effektivt at planlægge anvendelsen af ressourcer, og hvorvidt der skal gøres brug af kapacitet på nærliggende hospitaler.
Udover i corona-situationen hjælper AI-løsninger hospitalspersonale med at strømline beslutninger om, hvordan der tildeles senge til patienter, hvilke patienter der er klar til at blive udskrevet fra hospitalet, og hvem der fortsat skal være indlagt.
AI kan spore mønstre i patienternes individuelle helbredsværdier og lave kontrol af blodtryk og puls, som kan hjælpe sundhedspersonale til at træffe smartere beslutninger hurtigere og dermed reducere risici for alvorlig sygdom.
Ovenstående eksempler viser, hvordan AI kan hjælpe os både i dagligdagen, men særligt også under krisetider, som den vi er i nu.
Så selv om vi altid nøje skal overveje konsekvenserne af ny teknologi, er der ikke grund til at ligge søvnløs over robotternes indtog.
AI spiller allerede en positiv rolle i vores liv på flere områder, end vi tror, og coronakrisen har blot accelereret denne udvikling i takt med at flere får øjnene op for, hvor mange muligheder, der ligger i teknologien.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.