Artikel top billede

(Foto: Photo by Roberto Nickson on Unsplash)

Tesla ramt af omfattende it-nedbrud: Brugere kan ikke låse bilen op via appen

Tesla ramt af store tekniske vanskeligheder, der har fået interne og eksterne systemer til at gå ned. Tesla-ejere har ikke kunne forbindes til bilerne via appen.

Amerikanske Tesla er ramt af et komplet it-nedbrud på globalt plan.

Elbilsproducenten døjer med netværksafbrydelser, der både rammer interne systemer men også kundevendte systemer.

Det beretter en række amerikanske medier, heriblandt Electrek.

Kilder, der er bekendt med sagen, fortæller til mediet, at de interne systemer uforklarligt er nede, hvilket gør, at personalet ikke kan håndtere leverancer og ordrer.

På forbrugersiden kunne Tesla-ejerne ikke forbindes til deres biler gennem appen. Dette begyndte omkring onsdag klokken 11.00 amerikansk tid. Bilejerne var dog stadig i stand til at låse bilen op via bluetooth. Derudover beretter brugere, at Teslas kundeservice ikke har været tilgængelig.

Udfordringerne med appen skulle være løst på nuværende tidspunkt.

Samtidig oplevede selskabet problemer med Teslas officielle hjemmeside, der vist fejl på en række undersider.

Nedbruddet ser ud til at være det mest omfattende, som Tesla har oplevet til dato, skriver mediet. Hundrevis af Tesla-brugere verden over har indberettet og klaget over de tekniske problemer på DownDetector.com.

Teslas aktiekurs tog et ordentligt dyk på 9,6 procent i gårsdagens handel.

Ifølge Bloomberg er de tekniske udfordringer årsag til kursfaldet.

Selskabets aktiekurs oplevede desuden et markant fald dagen inden, da investorer havde overværet selskabets højt profilerede 'Battery Day'-event.

Det kan du læse mere om her: Elon Musk præsenterede fremtidens Tesla-batteri - og straks styrtdykkede aktien




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere