EU skal kunne tvangsopslitte tech-giganterne eller tvinge dem til at sælge dele af deres europæiske forretninger.
Sådan lyder det fra EU’s kommissær for indre markeder, franskmanden Thierry Breton, der nu ifølge Financial Times har foreslået, at EU formulerer regler, som kan sikre disse voldsomme sanktioner, hvis tech-selskaberne bliver så dominerende, at det rammer forbrugere eller konkurrencen på markedet.
Ifølge Thierry Breton skal muligheden for tvangsopsplitning i givet fald alene anvendes i ekstreme tilfælde.
Ligeledes foreslår han, at EU sikrer sig muligheden for helt at udelukke store tech-selskaber fra at operere på bestemte markeder.
Avisen skriver, at EU overvejer at indføre et rating-system for virksomheders opførsel inden for eksempelvis skatte-betalinger og hastigheden, hvormed de fjerner ulovligt indhold.
“Der er en fornemmelse blandt slutbrugerne af disse platforme, at de er blevet ‘too big to care,’” siger Thierry Breton til avisen.
Han sammenligner de store tech-selskabers magt med den magt, som finans-sektoren havde før finanssektoren brød sammen og udløse den store finanskrise i 2008.
Derfor bør lovgiverne nu sikre, at de bliver tøjlet på samme måde, som finansektoren blev tøjlet i kølvandet på finanskrisen.
Læs også:
Facebook, Google og Twitter i brev til EU: Vil ikke holdes ansvarlig for indhold
Ny lov sikrer virksomheder flere rettigheder overfor digitale platforme