Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Dansk smittestop-app nu downloadet 1,3 millioner gange / Hent en skabelon til smitte-sporing / Dustin vil være bæredygtig med ny strategi

Dansk smittestop-app nu downloadet 1,3 millioner gange. Hent en skabelon til smitte-sporing. Dustin vil være bæredygtig med ny strategi. Kviknet får adgang til Energi Fyns åbne fibernet. Google vil give fyrede fra Københavns Lufthavn et digital løft. Mobilbetalinger vinder kraftigt frem.

Velkommen til torsdagens morgen-briefing fra Computerworld. Din morgenvært i dag er Dan Jensen

Dansk smittestop-app nu downloadet 1,3 millioner gange

Den danske smittestop-app med navnet Smitte|stop er blevet downloadet 1.306.989 gange fra lanceringen 18. juni til i mandags, 14. september, meddeler Sundheds- og Ældreministeriet.

Ifølge ministeriet har 1.365 personer meldt sig smittede i appen. Det er ifølge ministeriet ikke muligt at se, hvor mange danskere, der via appen har fået besked om, at de er i risiko for at blive smittet.

“Men 586 personer har i fra den 6/7 - 11/9 gennemført en test, hvor de på http://coronaproever.dk har angivet som årsag, at de har fået besked om smitterisiko i appen,” lyder det fra ministeriet.

De fleste af disse - nemlig 478 - peger på, at de alene er blevet testet på grund af appen. Af de 478 er de otte blevet testet positiv.

“Tallene [kan] ses som indikationer på, at appen fungerer,” lyder det fra Sundheds- og Ældreministeriet på denne baggrund.

Hent en skabelon til smitte-sporing

Datatilsynet har udarbejdet en skabelon, som restauranter, cafeer, barer og lignende kan anvende til gæsternes registrering af deres kontaktoplysninger uden at det strider med GDPR.

Det er ideen, at registreringen kan anvendes med henblik på smittesporing, og i skabelonen fra Datatilsynet sikres det, at gæsterne skriver under på, at de har fået oplysninger om, hvorfor data indsamles, hvad de anvendes til og lignende.

Skabelonen er i Word-format og lige til at printe ud.

Du kan læse mere hos Datatilsynet her.

Dustin vil være bæredygtig med ny strategi

It-forhandleren Dustin vil være bæredygtig og har nu formuleret en langsigtet strategi for bæredygtighed og socialt samfundsansvar, som strækker sig helt frem til 2030.

En del af målsætningen er, at Dustin skal være helt klimaneutral i 2030. Desuden skal Dustin i 2030 har et 100 procent cirkulært sortiment, ligesom selskabet skal have lanceret “i alt 100 tiltag for at forbedre arbejdet inden for social ligestilling yderligere,” som det hedder.

“Med den nye bæredygtighedsstrategi vil Dustin også inspirere andre virksomheder i branchen til at drive arbejdet fremad og hjælpes ad for at bidrage til en positiv samfundsudvikling,” meddeler selskabet.

Kviknet får adgang til Energi Fyns åbne fibernet

Energi Fyn byder fra begyndelsen af 2021 den fynske indholdslevernadør Kviknet velkommen på sit fibernet, der når ud til 80.000 husstande på Fyn.

Energi Fyn har besluttet at åbne sit fibernet for indholdsleverandørerne, og Kviknet er den første af slagsen, som selskabet nu indgår aftale med.

Det er planen, at der skal følge flere.

“Aftalen med Kviknet er den første aftale, som er på plads, men vi vil indgå aftaler med flere indholdsudbydere i løbet af de næste måneder, så det i løbet af 2021 vil være muligt for vores andelshavere at vælge mellem en række forskellige indholdsudbydere,” meddeler bredbåndsdirektør i Energi Fyn, Carsten Nedergaard Hansen.

De kommende leverandører kommer til at optræde side om side med Energi Fyns eget indholdsselskab, Waoo.

Google vil give fyrede fra Københavns Lufthavn et digital løft

Google vil give de mange fyrede fra Københavns Lufthavn et digital løft ved at tilbyde dem et kort, men intensivt, kursusforløb i eksempelvis online-salg, nyhedsbreve, SoMe og lignende.

Det skal ske i samarbejde med Taarnby Kommune samt et særligt center for de lufthavnsfolk, der er blevet fyret på grund af corona-krisen.

Kursusforløbet hedder ‘Digital Koordinator’ og tager fire uger. Google har givet kurset overskriften “Få digital råstyrke og land dit næste job.”

De fyrede lufthavnsfolk er “en hårdtarbejdende og talentfuld gruppe, der fortjener en ny chance i den digitale økonomi. Vi kan gøre det,” skriver Google-direktør Malou Aamund på LinkedIn.

Du kan læse mere om kurset hos Google her.

Mobilbetalinger vinder kraftigt frem

Betalinger med mobiltelefonen vinder hastigt frem, viser en ny oversigt fra Nationalbanken.

Ifølge undersøgelsen blev hver 10. betaling i fysisk handel i 2019 foretaget med mobiltelefonen, mens hver tredje betaling på internettet blev foretaget med mobiltelefon.

Det svarer til, at andelen af betalinger foretaget med mobiltelefonen er blevet mere end fordoblet på blot to år, lyder det fra Nationalbanken.

Det er især personer under 40 år, der tyr til mobiltelefonen, når de skal betale. De unges brug af betalingskort er til gengæld faldet med 80 procent i de seneste par år.

“I Danmark er de mest udbredte mobilbetalingsløsninger i fysisk handel Apple Pay, Dankort-appen, Google Pay, MobilePay og PayPal,” lyder det fra Nationalbanken.

Du finder hele undersøgelsen fra banken her.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Solution Architect

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Sikkerhedskonsulent
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere