Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Disney tænder for Disney+ i Danmark i dag / Asus og Ikea sammen om nye gaming-møbler / Ipnordic giver alle kunder gratis 5G til nytår

Disney tænder for Disney+ i Danmark i dag. Asus og Ikea sammen om nye gaming-møbler. Ipnordic giver alle kunder gratis 5G til nytår. JN Data har omlagt til 100 procent grøn strøm. Troels Ørting trækker sig fra Finanstilsynets bestyrelse.

Velkommen til tirsdagens morgen-briefing fra Computerworld, som er sammensat af din altid morgen-friske morgenvært, Dan Jensen.

Disney tænder for Disney+ i Danmark i dag

I dag tænder Disney efter et længere tilløb for streaming-tjenesten Disney+ på det danske marked.

Tjenesten kommer med indhold fra Disney, Pixar, Marvel, National Geograpich, Star Wars og lignende universer under Disney-brandet og kommer til at konkurrere i et tætpakket marked med en række andre streaming-tjenester.

Tjenesten blev i august tændt i 17 lande.

Du kan læse mere om Disney+ her: Disney+ kommer til Danmark 15. september: Se prisen her.

Asus og Ikea sammen om nye gaming-møbler

Ikea og Asus’ gamingdivision ROG går sammen om at designe og bygge en ny kollektion af gaming-møbler.

Parterne meddeler, at der bliver tale om ‘en ny og eksklusiv vifte af gaming møbel-løsninger, som er designet til at bringe gaming-oplevelsen i hjemmet til et nyt niveau.’

Samtidig skal de kommende møbler ‘inspirere gamere til at udforske nye og spændende måder at omfavne deres livsstil på.’

Ikea og ROG har holdt en række workshops med gamere for at finde ud af, hvordan møblerne skal se ud, og hvordan de skal anvendes.

De første møbler fra samarbejdet vil se dagens lys i Kina i februar 2021. De vil komme til andre markeder - herunder måske Danmark - i efteråret 2021.

Ipnordic giver alle kunder gratis 5G til nytår

Teleselskabet Ipnordic, der leverer telefoni til erhvervskunder, åbner for 5G for alle sine kunder indtil nytår - uden ekstra beregning.

“Vi synes, at vores kunder også skal have rig mulighed for at opleve det nye 5G-net. Mange af dem arbejder stadig hjemmefra og driver virksomhed på farten, så det giver god mening at hjælpe dem i deres arbejdsdag – i form af mere stabile og pålidelige dataforbindelser med langt højere hastigheder end tidligere,” meddeler direktør Charles Ginnerskov i en udsendt meddelelse.

Man skal have en mobiltelefon med 5G for at kunne udnytte tilbuddet.

Både Telia og TDC tænder for 5G i disse uger.

Det kan du læse mere om her: Telia: En halv million danske kunder får inkluderet 5G i deres abonnement.

JN Data har omlagt til 100 procent grøn strøm

JN Data i Silkeborg har nu omlagt til 100 procent grøn strøm til drift af selskabets store datacenter

JN Data driver som bankernes driftsselskab infrastruktur for omkring halvdelen af den danske finanssektor.

Virksomheden meddeler, at den har købt vindenergi fra danske vindmøller svarende til 21.000 MWh per år.

“Vi bruger meget strøm, og netop derfor er jeg enormt glad for, at vi nu har omlagt til 100 procent grøn strøm,” meddeler direktør Søren Lindgaard.

JN Data har siden 2017 desuden haft et samarbejde med Silkeborg Forsyning, der gør, at JN Data sender overskudsvarmen fra datacenteret direkte ud i fjernvarmenetværket.

Troels Ørting trækker sig fra Finanstilsynets bestyrelse

It-sikkerhedsmanden Troels Ørting trækker sig fra Finanstilsynets bestyrelse blot fem dage efter, at han blev udnævnt.

Det meddeler tilsynet i en kortfattet meddelelse, som du finder her.

“Jeg har noteret mig den seneste omtale i pressen. Selvom der ikke er hold i den kritik, der rejses, så er jeg kommet frem til, at det ikke skal stå i vejen for det vigtige arbejde i Finanstilsynet i de kommende år,” lyder det fra Troels Ørting i meddelelsen.

Det sker angiveligt med henvisning til artikler i blandt andet Finanswatch om, at Troels Ørting som sikkerhedschef i den britiske bank Barclays skulle have deltaget i jagten på en whistleblower.

Du kan læse interview med Troels Ørting her: Tidligere dansk Europol-chef: Coronakrisen har været god for it-sikkerhedscheferne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.