Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.
Her i it-branchen er vi godt i gang med at perfektionere kunstig intelligens. Og selvom kunstig intelligens måske ikke længere er den store nyhedskrog, så er begrebet desværre stadig lidt misforstået.
Således oplever jeg ofte, at folk glemmer at sondre mellem svag kunstig intelligens og stærk kunstig intelligens. Svag kunstig intelligens, som vi har kendt den i mange år.
Der, hvor maskiner kun kan træffe meget simple beslutninger. Og stærk kunstig intelligens, som kan sammenlignes med, hvad en menneskelig hjerne kan præstere.
Mere nøjagtigt så ved vi, at det kræver cirka 1.000.000 exaflops at kunne emulere menneskelig intelligens.
Det kan du læse mere om her: Exascale computing er for alvor på vej: Vi står på randen af en ny æra
Vi er ikke så kloge, som vi tror
Men min påstand er, at vi slet ikke er så kloge, som vi går og tror.
Min store helt - Jørgen Leth - har sagt det sådan her: ”Jeg tror slet ikke på det kloge. Folk har så travlt med at meddele deres klogskab til verden. Sådan har jeg det slet ikke”.
Jeg kunne ikke være mere enig og tillad mig at underbygge min påstand med et par eksempler:
It-branchen har altid været fuld af hårdtpumpede mænd i jakkesæt.
Men er det gamle mundheld om at “klæder skaber folk” virkelig sandt?
Kan man virkelig købe sig til kompetence med et velsiddende jakkesæt, nypudsede sko og et dyrt ur? Og er folk i dyre biler, virkelig indflydelsesrige mennesker med succes? Og er de bedre billister?
Nogle vil måske mene, at account management-disciplinen også forudsætter en anløben moral og et lavt kompetenceniveau. Men uanset hvad, så er selvtillid og en knytnæve-stor slipseknude altså ikke lig kompetence.
Lige med hensyn til egenskaberne bag et rat, så mener langt de fleste mænd i øvrigt – oven i købet på et globalt plan – at de er langt bedre billister end gennemsnittet.
Problemet med det regnestykke er helt åbenlyst, og jeg vil godt erklære, at jeg er en af de - åbenbart meget få - mænd der hører til i nedre kvartil.
Mange himler op
Der er mange der himler op hver gang, der sker en fejl med en selvkørende bil. Og det er jo lidt mærkeligt, da det ligger implicit i al udvikling, at der sker mange fejl.
Og mange glemmer også, at de biler vi kører i idag, er resultatet af mere end 100 års udvikling og erfaringslære.
Går vi tilbage til automobilens barndom, så kan jeg allerede nu afsløre, at de var farlige, støjende, forurenende og ustabile. Og det krævede ikke noget kørekort at føre dem.
Så i erkendelse af mine begrænsede evner bag et rat, så er jeg en af dem der ser frem til den selvkørende bil.
I en farlig situation i trafikken, så vil jeg langt hellere foretrække en objektiv kalkulation fra en computer, end min egen mavefornemmelse, erfaring og tilhørende reaktion. Alle erfaringer og undersøgelser viser nemlig, at computere er væsentlig bedre til at køre bil, end mennesker er.
Al udvikling er i øvrigt svært. Tænk blot på hvor mange it-projekter der kuldsejler, bliver for dyre, trækker ud osv. Forandring er bare en utrolig svær disciplin og der gives ingen garantier.
Hvis man for eksempel kigger på mainframe-offload projekter, så er disse notorisk svære og går ofte galt.
Og netop derfor er mange CIO’er tilbageholdende med at kaste sig over disse. Men skal en virksomheds udvikling holdes tilbage på grund af et individs ønsker til CV-pleje?
Den kulturelle vinkel
Jeg tror også, at den kulturelle vinkel spiller også ind.
Selv har jeg været på ufattelig mange conference-calls gennem tiden. Og i nogle lande, så er man meget ligefrem med at sige, at man har lavet godt og grundigt rod i den.
I Danmark er det helt i orden at lave rod. Det forventes nærmest.
Det er kun et spørgsmål om, hvad du vil gøre for at råde bod på situationen. Og hvad du lærer af dine fejl.
Modsat er der andre lande, hvor man aldrig nogensinde vil indrømme at man har begået en fejl. Og da slet ikke, hvis ens manager skulle deltage i samme conference-call.
Mange af jer har sikkert hørt om den berømte økonom Adam Smith. Adam Smith skrev allerede i 1776 i ”Nationernes Velstand”, at mennesket altid har haft en tendens til at bryste sig.
Og han skrev også, at ”den overvældende indbildskhed, som størstedelen af menneskeheden nærer angående deres evner”. Man fristes jo til at henvise til afsnittet om mænds – fejlagtige – opfattelse af deres evner bag et rat. Eller som account managere.
Og jeg kommer ofte til at tænke på det gamle italienske ordsprog: “Den, som ingenting ved, tvivler aldrig”.
Der findes også et amerikansk ordsprog, der beskrives det selv samme: ”When arguing with a fool, please make sure the other person isn’t doing the same thing”.
Men der er altså hjælp at hente. For computere er – modsat mennesket – meget kloge og meget hurtige. Computere fokuserer ikke på, hvad der er logisk og hvad der er ulogisk.
Og computere baserer ikke deres beslutninger på mavefornemmelser. Faktisk er computere helt ligeglade med følelser og baserer kun deres beslutninger på fakta.
Skal til at sluge kameler
Jeg tror mange mennesker ville have godt af at identificere og acceptere deres begrænsninger. For vi kommer altså til at sluge nogle kameler snart.
Af en eller anden grund har vi givet vores hverdagsliv et anstrøg af perfektheden. Et liv hvor alt fungerer, alt kører og alt er i orden. Men perfekt findes kun i ugeblade, på sociale medier og på film.
Vi skal ikke stræbe efter perfektheden, men overlade perfektheden til computere. For de tager ikke fejl.
Så selv om nogen statsledere går rundt og tror, at de er eksperter på alle områder, så er det bare ikke sandt. Nogle vil oven i købet påstå, at lande kunne ledes bedre af stærk kunstig intelligens, end af folk der – fejlagtigt - tror de er intelligente.
Vi skal helt aldeles erkende og acceptere, at computere er langt bedre, hurtigere og mere præcise til langt de fleste opgaver, end os mennesker.
Den ubevidst inkompetence er i øvrigt beskrevet meget bedre af de amerikanske psykologer David Dunning og Justin Kruger i den såkaldte Dunning-Kruger-effekt, som du kan læse mere om her
De ved nemlig – modsat mig – hvad de taler om.
[Denne tekst er skrevet af et ægte biologisk menneske, med de fejl og mangler dette måtte medføre.]
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.