Artikel top billede

Torben Fabrin og Arla måtte på få dage omstille hele deres produktion da coronaen ramte

Da coronaen ramte verden måtte mejerigiganten Arla på få dage omstille sin produktion. Samtidig voksede salget massivt til supermarkeder mens institutioner og restauranter gik næsten i stå. Hør hvordan Arla kom gennem krisen ved blandt andet være klar med realtime analytics.

De sidste par måneder har for alvor understreget hvor svært det er at spå om fremtiden.

For hvem havde i februar regnet med corona-krisen ville betyde, at først gær og toilet-papir – og senere rødvin og oksekød var blandt danskernes favorit-varer?

Men faktum er at vores indkøbs- og madvaner bliver påvirket af trends, modeluner og ja…også pandemier.

Det ved CIO hos Arla Torben Fabrin noget om.

Torben har siden 2010 stået i spidsen for at modernisere og effektivisere Arlas it-miljø og strategierne på området.

Arla, der har rødder helt tilbage til 1882, er i dag både en mejerivirksomhed med produktion af alt fra oste til ymer – og samtidig en moderne, toptunet digital forretning, der arbejder med alt fra predictive analytics og algoritmer til webshops.

I denne episode

Så lyt med i denne episode af The Digital Edge når Torben Fabrin deler ud af sine erfaringer med tre aktuelle emner:

- Hvordan Arla håndterede coronakrisen og den skiftende efterspørgsel - der blandt andet betød de travleste dage nogensinde til detailhandlen og et næsten total stop til institutioner og restauranter

- Hvordan en moderne fødevirksomhed toptuner sin supply chain for at kunne følge med de hurtige skift hos forbrugerne

- Hvordan den digitale markedsføring måtte omstille sig under krisen til at slå på hvordan man laver mad derhjemme, noget som ikke er så udbredt i mange lande

- Hvordan Arla arbejder med de globale forbrugertrends som bæredygtighed og transparens i produktionen.

Værter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, der er Chief Innovation Officer, i Nordeuropa hos SAP.

Husk du kan abonnere på The Digital Edge på iTunes (link) eller RSS (link)

Husk: Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback.