Stadig flere unge ønsker en uddannelse med et it-fokus.
Det viser tal fra kvote 1-ansøningerne til de videregående uddannelser, der havde deadline søndag.
På erhvervsakademi- og professionsbachelor-uddannelserne er ansøgningerne til det it-faglige område steget med 10 procent. De havde 3.086 ansøgere i 2019, mens ansøgertallet var steget til 3408 i 2020-
Ansøgningerne til de ”Teknisk Videnskab” på bachelorniveau er samtidig steget med 11 procent fra 3885 ansøgere i 2019 til 4294 ansøgere i 2020.
STEM-uddannelser går frem
Der er i det hele taget flere ansøgere på de såkaldte STEM-uddannelserne, hvor 19.870 i år har søgt ind på en STEM-uddannelse. Det er en stigning på 8 procent i forhold til 2019.
En af de mest populære uddannelser i Danmark er datamatiker-uddannelsen, der nu for femte år i træk oplever fremgang. Alene fra 2019 til 2020 er ansøgertallet steget med 9 procent til 1557 ansøgere.
På IT-Universitet oplever man ligeledes fremgang. Her er ansøgertallet steget med hele 16 procent. I 2019 havde det københavnske universitet 654 ansøgere, mens det i 2020 havde 757 ansøgere.
Flere studiepladser
De unge, der søger en it-uddannelse, kan i år glæde sig over, at der er flere ledige pladser. Således blev folketingets partier blev i juni enige om, at øge antallet af studiepladser indenfor blandt andet it-området.
Samlet sig bliver tilført 5.000 ekstra pladser indenfor især it, teknologi og velfærd, og der afsættes i alt 210 millioner kroner til at oprette nye studiepladser.
"Det er på mange måder ekstraordinære tider, vi befinder os i med coronavirus. Nu hvor endnu flere end tidligere har søgt ind på en uddannelse, glæder det mig ekstra meget, at vi sammen med Folketingets partier, har oprettet 5.000 ekstra pladser. Det gør at flere får mulighed for at komme ind,'2," siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.
Læs også: Kæmpe løft til it-uddannelser: Ny aftale sikrer tusindvis af nye studiepladser