Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

AI-teknologi skal hjælpe Amazon-ansatte med at holde afstand på varelagre

Et nyt system baseret på kunstig intelligens ved navn Distance Assistant skal sikre, at Amazons ansatte på varelagrene opretholder den nødvendige afstand.

Amazon har et indført tracking-system baseret på kunstig intelligens, der skal sørge for, at it-gigantens ansatte kan holde afstand på Amazons varelagre.

Formålet er at nedbringe risikoen for at blive smittet med coronavirus.

Amazon udruller systemet efter, at selskabet i den seneste tid er blevet sat under stigende pres fra myndigheder og fagforeninger for ikke at beskytte medarbejderne på varelagrene godt nok.

Det skriver Reuters.

Systemet, der har navnet Distance Assistant, bruger et kamera til at identificere hvilke områder i Amazons bygninger, der er de mest trafikkerede.

Amazon tester ligeledes et system, hvor de ansatte skal bære rundt på en enhed, der lyser op og giver en lyd, hvis medarbejderne bevæger sig for tæt på hinanden, ligesom selskabet vil ansatte en række ambassadører, der skal sikre, at de ansatte holder afstand.

Amazon bekræfter over Reuters, at teknologien og det nye system allerede er udrullet på en række varelagre, men planen er, at systemet skal implementeres på flere hundredede varelagre over de kommende uger.

Ansatte sagsøger Amazon efter smitte med coronavirus

Den massive kritik over Amazon manglende beskyttelse af medarbejderne har haglet ned over over it-giganten under hele coronakrisen og toppede, da tre Amazon-ansatte fra virksomhedens varelagre på Staten Island i New York sagsøgte selskabet i begyndelsen af juni.

Det kan du læse mere om her: Ansatte sagsøger Amazon efter smitte med coronavirus

Baggrunden for søgsmålet er, at en af medarbejderne bag søgsmålet, Barbara Chandler, blev smittet med coronavirus i marts, hvorefter flere familiemedlemmer fik sygdommen, før hendes fætter døde 7. april.

Ifølge søgsmålet er varelageret på Staten Island, der beskæftiger 5.000 ansatte, er det et farligt sted at arbejde, fordi Amazon har fokuseret mere på produktivitet end medarbejdernes sikkerhed under coronakrisen.
Omkring 100 Amazon-medarbejdere har tidligere valgt at strejke i protest over de kritisable arbejdsforhold på varelageret.

Det kan du læse mere om her: Amazon-ansatte vil strejke: Kræver center i New York lukket ned i to uger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere