Domstolsstyrelsen var ikke ansvarlig for de forsinkelser og det langvarige it-kaos, der fulgte i kølvandet på implementeringen af Den Digitale Tinglysning i 2009.
Sådan lyder en netop afsagt dom fra Højesteret.
Ifølge Højesteret betyder det, at Domstolsstyrelsen ikke er erstatningsansvarlig over for de boligejere, der efter indførelsen af den digitale tinglysning blev ramt af lange forsinkelser.
"Der var tale om grundlæggende rammer for det digitale tinglysningssystem, som var fastsat ved lov og i aktstykker tiltrådt af Folketingets Finansudvalg. Højesteret fandt, at der ikke forelå sådanne helt særlige omstændigheder, at det var ansvarspådragende, at Domstolsstyrelsen ikke søgte rammebetingelserne ændret," lyder det i dommen.
Meget kompliceret opgave
Sagen er blevet anlagt som gruppesøgsmål, og sejren til staten og Domstolsstyrelsen betyder, at staten vil slippe for mulige erstatningskrav i milliardklassen til boligejere, der blev ramt af problemerne med tinglysnings-løsningen.
Ifølge Højesteret har det været en 'særdeles' kompliceret opgave at udvikle og gennemføre et it-system som det digitale tinglysningssystem.
Samtidig var rammerne besluttet politisk, ligesom det allerede fra begyndelsen var blevet besluttet, at hele det store system skulle sættes i drift på en gang uden pilotprojekter i en såkaldt 'big bang'-lancering.
"Selv med en omhyggelig planlægning og gennemførelse kan der vise sig problemer af teknisk, administrativ, organisatorisk eller anden art, som fører til forlængede sagsbehandlingstiden," lyder det i dommen.
Derfor har det været krævet, at der skulle påvises det, som Højesteret kalder for 'væsentlige og klare fejl eller forsømmelser' fra Domstolsstyrelsens side, hvis styrelsen skulle holdes ansvarlig.
Og det har ikke været tilfældet, mener retten.
Højesteret stadfæster dermed afgørelsen i Østre Landsret i fjor.
Den digitale tinglysning blev udviklet af det daværende CSC og blev lanceret i 2009, men løb næsten omgående ind i problemer med stærke forsinkelser, mangelfulde funktionaliteter og lignende.
Det kom således frem, at advokater var ramt af meget store administrative byrder på grund af systemet, der blandt andet betød, at de skulle taste enslydende data ind et utal af gange.
Det kan du læse mere om her: Tinglysnings-bøvl: Advokater taster info 1.000 gange.
Allerede i 2010 blev projektet kritiseret i skarpe vendinger af Statsrevisorerne, der dengang pegede på, "at den organisatoriske forberedelse af tinglysningsprojektet har været utilstrækkelig, og at projektstyringen og økonomistyringen ikke har været tilfredsstillende."
Det kan du læse mere om her: Her er Rigsrevisionens dom over tinglysningen.
Den digitale tinglysning blev meldt i normalt drift i slutningen af 2011, hvilket du kan læse mere om her: Det lykkedes: Nu virker den digitale tinglysning.
Du finder hele dommen fra Højesteret her.
Læs også:
Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler
Derfor ender danske it-projekter i kaos: Sådan får vi bugt med it-skandalerne
Bekymret professor: Problemerne med de offentlige it-systemer er langt større end vi tror