Højesteret gav i går Domstolsstyrelsen medhold i et gruppesøgsmål om konsekvenserne af implementeringen af digital tinglysning i 2009.
”Vi har noteret os Højesterets afgørelse, og det er godt, at der nu er kommet endelig afklaring i sagen”, siger Kristian Hertz, direktør i Domstolsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Du kan læse mere om sagen her:
Staten slipper for at skulle betale erstatning for kæmpe it-skandale: Højesteret frifinder Domstolsstyrelsen for ansvar
Styrelsen opridser sagen således:
I 2009 blev det statslige tinglysningssystem digitaliseret. Den digitale tinglysning indebar, at sagsbehandlingen blev papirløs og automatiseret. Med automatiseringen af sagerne skete en væsentlig effektivisering og forbedring af tinglysningsprocessen. Men i overgangsperioden oplevede en række brugere beklageligvis længere sagsbehandlingstid.
I 2011 anlagde en gruppe borgere et såkaldt gruppesøgsmål mod Domstolsstyrelsen som repræsentant for Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten. Borgerne ville have erstatning for økonomiske tab, som de mener at have lidt, fordi sagsbehandlingen tog længere tid end forventet i en periode i 2009 og 2010.
Østre Landsret afsagde dom i gruppesøgsmålet i 2019, hvor landsretten frifandt Domstolsstyrelsen. Gruppen af borgere ankede sagen til Højesteret.
Højesteret har nu også frifundet Domstolsstyrelsen. Højesterets dom kan læses her.
Forældelsesfristen for erstatningskrav som følge af forsinkelse i forbindelse med idriftsættelsen af det digitale tinglysningssystem er løbende blevet udskudt, mens afgørelsen i blandt andet gruppesøgsmålet har været afventet. Forældelsesfristen løber til den 31. december 2020.
Hvis du ønsker at gøre et erstatningskrav gældende, skal forældelsen afbrydes inden denne frist. Ellers risikerer du, at dit krav er forældet.
Fakta:
- Erstatningskravene i gruppesøgsmålet angik 426 sager om anmeldelse til tinglysning over en periode på 16 måneder. I samme periode blev der ekspederet i alt 2.090.868 tinglysninger. Kravene angår økonomiske tab, der ikke er opgjort.
- Den daværende justitsminister gav tilsagn om at ville tildele fri proces i sagen, og gruppen indgav ansøgning om fri proces, der blev tildelt af Civilstyrelsen 28. marts 2011.
- Retssagen blev anlagt i august 2011 og blev antaget som gruppesøgsmål 26. september 2013. Tilmeldingsfristen til gruppesøgsmålet løb indtil den 30. juni 2014.
- Siden har der været en omfattende skriftveksling mellem parterne, og der er fremlagt mere end 8.000 sider dokumenter. Efter ønske fra de erstatningssøgende har der været udpeget eksperter, der har udarbejdet to omfattende rapporter med svar på en række spørgsmål. Forberedelsen af retssagen har således været ekstraordinært omfattende og tidskrævende.
Se den overordnede tidslinje for sagsforløbet i gruppesøgsmålet (pdf).
- 27. maj 2019 afsagde Østre Landsret dom i gruppesøgsmålet. Landsretten frifandt Domstolsstyrelsen.
- Gruppen af borgere ankede herefter sagen til Højesteret.
- Østre Landsret behandler sideløbende med gruppesøgsmålet nogle retssager mod Domstolsstyrelsen, der er anlagt af ni erhvervsdrivende i 2013 og 2014.
- Landsretten har endnu ikke berammet mundtlig forhandling i erhvervssagerne.
- Der ekspederes hver måned cirka 190.000 tinglysninger. I cirka 87 procent af alle sager sker tinglysningen nu helt automatiseret på få sekunder, efter at dokumentet er anmeldt til tinglysning.
- Inden overgangen til digital tinglysning var sagsbehandlingstiden – udover den tid der gik med at sende dokumenterne frem og tilbage – i gennemsnit næsten syv dage.