2019 har været endnu et godt år for Visma e-conomic. Selskabet har haft en vækst på toplinjen på 18 procent.
Det viser det seneste regnskab fra selskabet.
"Det er et resultat, som vi er godt tilfredse med, især fordi vi i 2019 fortsatte at øge investeringer i forbedring af e-conomics funktionalitet. Det gælder ikke mindst inden for automatisering og sikkerhed, der er afgørende faktorer for vores kunder," fortæller administrerende direktør, Mads Rebsdorf i en pressemeddelelse om regnskabet.
Læs også: Visma Software i økonomisk tilbagegang: Overskud falder med 72 procent
Omsætningen for 2019 lyder på i alt 367 millioner kroner, der altså er 18 procent højere end året før.
Det større omsætningen skyldes især en stor tilgang af nye kunder.
I løbet af sidste år lykkedes det nemlig Visma e-conomic at hente intet mindre end 27.000 nye kunder til forretningen.
Dermed ender selskabet med at have 130.000 danske virksomheder i kundekartoteket.
"Dette er resultatet af en fantastisk indsats dels fra vores samarbejdspartnere, bogholdere, revisorer og ikke mindst fra alle vores dygtige og engagerede ansatte, der hver eneste dag arbejder for at gøre det lettere og mere lønsomt for vores kunder at drive virksomhed," lyder det fra direktøren.
Stigning på 18 procent på bunden
Bundlinjen stiger ligeledes med 18 procent. I løbet af 2019 tjente selskabet dermed 149 millioner kroner.
Ifølge Mads Rebsdorf skyldes de pæne resultater, at man har investeret massivt i virksomheder. Det er det man nu kan høste frugterne af.
"Vores ambition er konstant at forbedre de løsninger, vi tilbyder til danske virksomheder. Derfor vil vi i 2020 fortsætte investeringerne i produktudvikling, ligesom året byder på flere spændende lanceringer, som vi glæder os til at kunne præsentere i løbet af året," siger Mads Rebsdorf ifølge meddelelsen.
Her er nøgletallene for Visma e-conomic.