Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Bog: Evigt liv og togtur gennem ormehullerne

I den fascinerende Pandora’s Star rejser menneskeheden nemt mellem stjernesystemer, men kommer også til at rode op i en oldgammel hemmelighed, man burde have ladet ligge.

I begyndelsen af Pandora´s Star af britiske Peter F. Hamilton får et par småflippede studerende det første ormehul til at fungere, og gennem de kommende århundreder ekspanderer menneskeheden hastigt ud i universet.

Da den primære handling begynder, har man koloniseret over 600 verdener og forbundet dem med ormehuller og – ja – skinner.

Derfor tager det ofte kun et par magelige timer i en togkupé at rejse fra én planet til en anden.

Samtidig har man opfundet evigt liv ved at kunne rykke den menneskelige bevidsthed fra en aldrende krop til et ungt, friskt legeme dyrket i et laboratorium.

Hvorfor tudsegamle mennesker med penge på lommen sætter en ære i at tage sig ud som veltrænede 25-årige.

Der hersker fred og ingen fare, krig er en ærgerlig erindring og fremtiden ser lys ud for menneskeheden.

Men så bemærker en astronom et fjernt stjernesystem, der ser ud til at være kapslet ind af en enorm kunstig kappe.

Det beslutter man at tage ud og kigge nærmere på, og her begynder tingene at gå skævt.

For kunne man forestille sig, at nogle engang havde kapslet stjernesystemet ind for at holde på noget, der ellers kunne sprede død og ødelæggelse?

Pandora’s Star er en mursten af en science fiction-roman, der hænger nøje sammen med den kun marginalt lettere efterfølger, Judas Unchained.

Tilsammen udgør de to bøger den første samlede fortælling i Peter F. Hamiltons såkaldte Commonwealth Saga og kan læses med fuldt udbytte uden at tage fat på resten af serien.

Bøgerne er proppet til randen med dybt fascinerende koncepter om teknologi, biologi, samfundsstruktur, venlige – og mindre venlige – aliens samt bevidste rumskibe.

Dertil et omfattende antal personer, hvoraf flere er ganske underholdende, samt en række dramatiske handlingstråde.

Undertegnede læste bøgerne med stor fornøjelse. Det skal dog bemærkes, at Peter F. Hamilton er helt ude af stand til at fatte sig i korthed, og at nogle passager nemt kunne være kortet ned.

Men har man tålmodighed, kærlighed til begavet science fiction og holder tungen lige i munden, er man i rigtig godt selskab.

Titel: Pandora’s Star (første bog i The Commonwealth Saga). Forfatter: Peter F. Hamilton.




IT-JOB

Sammenslutningen Taxa 4x35

Er du TAXA 4x35’s nye Product Owner?

Scleroseforeningen

CRM Manager

Netcompany A/S

IT Consultant

Netcompany A/S

Test Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere