Torsdagens aviser om it

Udenlandske domænehajer er svære at bekæmpe. Telmore-stifter i retten om personalebonus. Internet-salg giver øget eksport. Analytikere tror på nordisk Telmore i TDC-regi. Kulturminister går ind i sag om digitalt nationalleksikon. TDC fastholder millionsatsning på fiber.

Udenlandske domænehajer er svære at bekæmpe

Internationale domænehajer bliver mere og mere raffinerede og holder sig ikke tilbage for at forfalske overførselspapirer for at få et attraktivt domæne med endelserne .com eller .net. Hajerne forsøger dernæst enten at videresælge domænet eller afpresse den retmæssige ejer. Selskabet HOH Technology fik sit domænenavn Hoh.com stjålet af en domænehaj fra Singapore og havde nær opgivet at få navnet tilbage, idet det ville kræve retssager i både USA og Singapore. Efter flere måneders tovtrækkeri lykkedes det at genvinde domænet, fordi den nye registrant ikke svarede på registratorvirksomhedens henvendelser. (Dagbladet Børsen)

Telmore-stifter i retten om personalebonus

Stifteren af det nu TDC-ejede mobilselskab Telmore Frank Rasmussen måtte i går forklare sig i retten. En række medarbejdere mener sig snydt for en bonus på fem procent af salgsprisen, i alt omkring 20 millioner kroner, da selskabet gik til TDC. Flere ledende medarbejdere havde en passus i kontrakten om, at de var omfattet af selskabets bonus- og optionsordning, men indholdet blev aldrig specificeret på skrift. Frank Rasmussen nægter, at et sådant løfte skulle være indgået, men en række afhøringer af tidligere medarbejdere samt et brev fra hans egen advokat tegner et andet billede. Retssagen fortsætter med afhøringer af flere tidligere bestyrelsesmedlemmer i selskabet. (Dagbladet Børsen)

Internet-salg giver øget eksport

Når danske virksomheder åbner for internetsalg, åbner de også for deres egne eksportmuligheder, viser tal fra Danmarks Statistik. Dansk e-handel blev tredoblet mellem 2002 og 2003 til 60 milliarder kroner, og mere end halvdelen af ordrerne gik til udlandet. Et eksempel er Kapow Technologies, som laver søgesystemer. Selskabet henter halvdelen af sin omsætning via internet, ofte til udlandet. (Erhvervsbladet)

Analytikere tror på nordisk Telmore i TDC-regi

Et nordisk lavpris-mobilselskab efter Telmore-opskriften er en analytikers bud på, hvad TDC?s næste træk vil være. Det er det logiske træk efter et køb af Song Networks, der giver selskabet et netværk i hele Norden. Først og fremmest vil det være erhvervskunderne, der vil få tilbuddet, ikke mindst for at skabe en fælles telefon-struktur for selskaber med afdelinger i hele Norden. TDC vil dog ikke kommentere spekulationerne. (Berlingske Tidende)

Kulturminister går ind i sag om digitalt nationalleksikon

Forlaget Gyldendal har opgivet at skabe en onlineudgave af Den Store Danske Encyclopædi på grund af omkostningerne, men måske kommer den alligevel. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) undersøger i øjeblikket, hvad det vil koste at vedligeholde et sådant værk på nettet. Det kunne eventuelt munde ud i en statslig underskudsgaranti til Gyldendal. I mellemtiden må danskerne nøjes med papir- eller cd-rom-udgaven af det store værk. (Berlingske Tidende)

TDC fastholder millionsatsning på fiber

Teleselskabet TDC vil fortsat bruge et større trecifret millionbeløb på at udbygge sit eget fibernet i Danmark, selvom selskabet overtager svenske Song Networks og dets 19.000 kilometer fibernetværk. I alt skal landets 100 største byer dækkes af TDC's kommende fibernetværk. Selskabet er samtidig i gang med at udbygge netværket for ADSL-forbindelser, så TDC næste år kommer til at dække 98 procent af danskerne. (Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis