Software-opdatering gør power-Tesla endnu hurtigere
En simpel software-opdatering barberer næsten 10 procent af den i forvejen vilde 0-60 mph tid på Teslas topmodel, performance-versionen af Model S.
Denne uge, udsendte elbilsproducenten en ’Over the Air’ software-opdatering, der kunne skære accelerationstiden til 60 mil i time, godt 96 km/t, fra 2,5 sekunder til 2,3 sekunder i den såkaldte ’Ludicrous Mode’ ombord på ’Performance’ versionen af Model S.
Opdateringen er gratis og skulle ifølgeCnet også tillade at motorerne trækker mere strøm ud af batteriet ved hastigheder over 80 mil i timen, svarende til 129 kilometer i timen.
Skulle man efterlyse en endnu mere hårdkogt version af Teslas luksusmodel, kan der ses frem til en ’Plaid’-Model, en tunet versioner af både Model S og Model X bilerne med ydelse i hovedsædet.
Læs også: Elon Musk overrasker: Tesla Model Y er ude før tid
Sonos tilbyder nu gratis streaming med ’Sonos Radio’
En førende lydproducent springer denne uge ud som streaming-tjeneste.
Det californiske veteran indenfor streamet lyd-hardware, Sonos, vil fremover tilbyde sin egen streaming-tjeneste ud over de øvrige løsninger som Spotify, Apple Music, Tidal eller de dusinvis af andre tjenester, der kan lyttes til.
Tjenesten hedder ’Sonos Radio’ og vil være præinstalleret på Sonos’ produkter, hvor den vil tilbyde musik-streaming fra en af de over 60.000 online radiostationer, der er tilgængelige på tjenesten. Blandt disse figurerer populære kanaler som TuneIn og iHeartRadio.
Sonos Radio fungerer udelukkende på Sonos-hardware og kan hentes igennem en dedikeret iOS eller Android App.
Tjenesten er gratis og debuterer i første ombæring i USA, Canada, Storbritannien, Australien og Irland.
Apple på vej med full-size hovedtelefoner
En helt ny type hovedtelefoner er på vej fra Apple ifølge kilder tæt på teknologigiganten, det erfarer finansmediet Bloomberg.
Hensigten bliver at kreere et headset til en ny kategori over Apples nu voksende skare af Airpods-hovedtelefoner.
Det grundlæggende design er ifølge kilderne et ’over-ear’ design, som vil hvile over ørerne. Særligt for dem bliver, at dele af hovedtelefonerne vil kunne udskiftes på magnetisk vis.
Hos Cupertino-virksomheden, skulle to modeller være under udvikling, heraf en mere eksklusiv variant, hvor læder indår i konstruktionen samt en lettere, mere fitness-præget model med perforerede materialer, der skulle give bedre åndbarhed.
Selve ørepuderne vil kunne udskiftes efter behov og fæstne sig på magnetisk vis, lyder det.
De kommende hovedtelefoner forventes at konkurrere med high-end hovedtelefoner fra blandt andre Bose, Sennheiser og Sony, som alle tilbyder løsninger omkring 3.000 kroner.