Som spilfan er det svært ikke at føle sig forkælet lige for tiden, for uanset hvilken platform man nyder sin digitale underholdning på, vælter det på det nærmeste ud med fantastiske udgivelser som man skylder sig selv at give et forsøg. Selv med så skarp konkurrence er Ori and the Will of the Wisps dog noget helt særligt.
Det er igen Moon Studios der har tryllet med kode og grafik, ganske ligesom de gjorde med forløberen Ori and the Blind Forest fra 2015. Dengang var det nærmest ikke til at tæmme begejstringen over kombinationen af den flotte grafik, den skarpe spilbarhed og den rammende historie.
Alligevel behøver man ikke at bruge mange minutter med efterfølgeren for at opleve hvordan det er lykkedes udvikleren at forbedre hver og en af disse komponenter så markant, at der sigtes efter den absolutte top af genren.
Grundessensen af det hele er stadig en blanding af platformspil, action og eventyr, smeltet sådan sammen at det også er tydeligt at se referencerne til klassikere som Nintendos Metroid-serie og Konamis Castlevania-eventyr – her er altså med andre ord tale om et såkaldt Metroidvania.
Det betyder er man på sin færd vil tilkæmpe sig nye evner som gør det muligt at tage tilbage til steder man allerede troede var udforsket, for med de nye evner at åbne op for nye dele af banerne. Når den slags stykkes sammen med sans for sammenhæng og banedesign, resulterer det i et af de bedste sidespor til platformspilsgenren, og det nyeste Ori-eventyr gør det på fortrinlig vis.
Et stærkt banedesign havde dog ikke betydet det store, hvis det ikke også havde været sjovt at bevæge sig rundt i. Den tanke virker det som om Moon Studios har holdt sig for hovedet under hele udviklingen, for kontrollen er en af de skarpeste jeg til dato har prøvet i et platformspil.
At slynge den lille helt gennem den ene udfordring efter den anden er på alle tidspunkter en fornøjelse, og selv når man uundgåeligt fejler er man ikke i tvivl om hvor skylden ligger. Frustrationen er derfor aldrig over et spil som ikke overholder sine egne regler, men snarere over at man ikke selv er skarpere og det giver mod på altid at fortsætte.
Samtidigt er udvalgt af evner som man løbende tillærer sig altid en fornøjelse at bruge, ikke mindst fordi mange af dem netop giver mere mulighed for bevægelse. Uanset om det er at bruge en slags magisk pisk, sætte af på en fjende i sidste øjeblik eller dobbelthoppe for at ramme en afsats og derved kunne dobbelthoppe igen, er det hele stykket så godt sammen at man næsten skulle tro det var de japanske genre-mestre fra Nintendo der havde haft en finger med i udviklingen.
Det samme kan siges om det nye kampsystem, hvor det denne gang er muligt at tillære sig adskillige deciderede angreb. Dette var en af manglerne i originalen og derfor er det også imponerende at opleve hvordan udvikleren ikke kun har været tilfreds med at rette op på det, men i stedet har taget sig tiden til at lave et virkelig robust og fleksibelt system, hvor kreativitet ofte belønnes.
Det hele er holdt på et 2d plan, der er blevet pakket med så mange effekter, farver og sans for fortryllende design at det flere gange undervejs er svært ikke at tabe pusten. Det seneste Ori-eventyr er utvivlsomt et af de flotteste spil man lige nu kan smide på fladskærmen. Visuelt er det som den digitale gengivelse af hvordan du forestillede dig nogle af dine yndlings eventyrbøger ville se ud, da du første gang blev opslugt af dem, og nærmest umuligt ikke at blive betaget af.
Alle disse lovprisninger havde været nok til en stærk anbefaling af Ori and the Will of the Wisps herfra, men det der gør eventyret til noget helt enestående, er at udvikleren har formået at underbygge det med en fantastisk historie der både formår at være sørgelig, livsbekræftende, charmerende og fyldt med varme og glæde.
At historien i bred grad fortælles uden tekst, gennem et af de mest charmerende karaktergallerier længe set, betyder blot at flere vil kunne være med og have en fornemmelse af hvorfor man gerne vil se det hele til ende – også selvom det engang i mellem bliver overraskende dystert.
Det er ikke tilfældigt at denne anmeldelse ikke har indeholdte mange negative toner, Ori and the Will of the Wisps er et af de få spil der vitterligt ikke tager mange forkerte skridt, og i stedet gør alt det som det gør godt, virkelig godt.
Hvis man tilnærmelsesvis er blevet fanget af et platforms-eventyr før eller måske bare ønsker at give et nyt actioneventyr en chance, bør man hurtigst mulig få sendt nogle penge efter det seneste Ori-eventyr. 2020 er allerede godt på vej til at blive et spilår som få andre, og trods dette er det svært ikke at forestille sig at Ori and the Will of the Wisps også i slutningen af december, vil stå tilbage som et af årets absolut bedste udgivelser.