Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal /)

Ny jobtitel hos Systematic: Udnævner CCEO’er - Corona Chief Entertainment Officers

Aarhusianske Systematic udnævner en håndfuld medarbejdere til ‘Corona Chief Entertainment Officers’.

Aarhusianske Systematic har som mange andre virksomheder sendt medarbejderne hjem for at arbejde fra deres stuer og kontorer.

Arbejdet kører, meddeler selskabet, men hjemmearbejdet går ud over det sociale aspekt i arbejdet.

Det får nu selskabet til at udnævne en håndfuld CCEO’er - Corona Chief Entertainment Officers, lyder det fra Aarhus.

Titlerne er midlertidige, da de fratages de pågældende medarbejdere, når krisen igen er blæst over.

Topchef Michael Holm meddeler, at Systematic normalt har en meget aktiv personaleforening, der står bag fester, foredrag, sport og meget andet.

“Det har Covid-19 desværre sat en effektiv stopper for. I stedet mødes vi om nye aktiviteter i cyberspace på tværs af tidszoner og landegrænser,” meddeler han.

De nye CCEO’er kommer til at stå i spidsen for det, som Systematic med 1.100 medarbejdere i 12 lande kalder for en ‘global personaleforening.

“Vi bruger den ulykkelige situation til at skabe noget nyt: En global personaleforening ledet af vores CCEO’er. Vi trænger til at grine sammen og føle os forbundne, når vi sidder hver for sig men arbejder mod fælles mål. Derfor gør vi en ekstra indsats for at styrke vores kultur, sammenhængskraft og samarbejdsevner", siger Michael Holm.

Der er indtil videre blevet planlagt fredagsbar, foredrag, virtuel løbeklub, workout, quizzer og flere andre ting i cyberspace, meddeler Systematic.

Systematic har kontorer i Danmark, Finland, Canada, Australien, Forenede Arabiske Emirater, New Zealand, Storbritannien, Sverige, Rumænien, Tyskland og USA.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere