Hvad skal jeg gøre, hvis jeg oplever symptomer på corona?
Det skal en ny chatbot, som Danske Regioner har udviklet i samarbejde med Microsoft og Proactive, hjælpe dig med at få svar på.
Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.
”Den nye chatbot er en god måde til at sikre hurtig afklaring, hvis man oplever symptomer og er i tvivl om, hvordan man skal reagere,” siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner, i pressemeddelelsen.
Chatbotten er ifølge Danske Regioner bliver udviklet på ”rekord tid.”
På baggrund af de symptomer som borgeren oplyser, hjælpe den med at give svar på, om borgeren bare skal blive hjemme, eller om vedkommende skal ringe til egen læge, lægevagten eller akuttelefonen.
Læs også: Nu samler it-branchen sig i kampen mod Covid-19: Se masser af gratis løsninger her
90.000 har allerede brugt den
Den nye chatbot, der nu bliver udbredt til alle danske regioner, har allerede gennem den seneste uge været til gængelig for borgerne i hovedstadsområdet, hvor den er blevet brugt af 90.000 danskere og har bidraget til at aflaste lægevagten og akuttelefonen.
”Der er altid brug for, at regionerne tænker nyt for at skabe gode løsninger for patienterne. Jeg er stolt af, at vi på et kritisk tidspunkt under COVID-19-epidemien på få dage er lykkedes med at udbrede en løsning fra en region til hele landet. Endda en løsning, som kan være med til at sikre, at de patienter, som har mest brug for hjælp, bedre kan komme til,” siger Stephanie Lose ifølge pressemeddelelsen.
Ønsker du at prøve chatbotten, så kan den allerede nu findes på alle de fem regioners hjemmeside:
Læs også: Dansk it-topchef smittet med corona: Sådan har Jeppe Rindoms 10 dage med den frygtede sygdom været