Et nyt kuld af Apples stærke iPad Pro-modeller sendes på gaden 25. marts.
Formatet og designet pilles der ikke ved i de nye modeller, men processorkræfterne og egenskaberne er udvidede i forhold til sidste års iPad Pro 11 samt iPad Pro 12.9.
Derfor bydes der igen på skærm i to størrelser skærm, enten 11 eller 13 tommer, mens ergonomien forbliver uændret.
De nye iPad vil dog kunne kendes på bagsidens kameraanordning, hvor Apple klemmer en særlig kameraanordning ind, der minder om iPhone 11’s ditto.
Apple lægger dog op til en væsentlig udvidelse af brugeroplevelsen med understøttelse af touchpads og eksterne mus, når tabletterne betjenes.
Understøttelsen komme i samspil med nyeste iPadOS version 13.4, som sendes ud 24. marts.
Fornyede kræfter
Inde i den nye generation af iPad Pro er det en særudgave af Apple A12 Bionic processoren fra iPhone 11 kollektionen. Den hedder her A12Z og gør de nye iPads ’ hurtigere og mere kraftfuld end de fleste bærbare Windows-PC’er’ ifølge Apple selv.
Bagpå findes en spritny kameraanordning, der forener et dobbeltkamera fra iPhone 11 med en særlig lys-radar – en LiDAR scanner.
Med teknologien, kan de nye iPads bestemme afstanden til motiv samt scener omkring brugeren i op til fem meters afstand. Med det ombord kan iPad Pro registrere dybde og 3D-former omkring, hvilket åbner op for nye ’augmented reality’ muligheder.
Hovedkameraet byder på 12 megapixels og et standard synsfelt og assisteres af et ultravidvinkel kamera med 10 megapixels der får det hele med.
Svæver over tasterne
Med den nye iPad-kollektion følger et nyt tastatur-cover kaldet ’Magic Keyboard’, som både giver en ekstra USB-C port at arbejde med samt et pegefelt til at styre iPadOS med.
Selve coveret slutter sig magnetisk til iPad’en og kan indstilles trinløst, mens det svæver over tasterne. indtil den rette vinkel til brugeren er fundet.
Tasterne på coveret byder på en sakse-mekanisme og kan lyse op i mørke.
Magic Keyboard vil løbe op i 2.599 og 2.999 kroner for henholdsvis 11 og 13 tommer modellerne.
Dobbelt op på lager
Med opdateringen følger nye priser og lagerkonfigurationer.
Basismodellen får således fordoblet lagerpladsen til 128 gb, mens dyrere konfigurationer kan få op til 1 tb at rute med.
Billigste pris bliver 6.999 kroner for iPad Pro 11 og 8.699 kroner for iPad Pro 12.9.
Ønskes der LTE-forbindelse, kan det tilkøbes for 1.300 kroner.