Artikel top billede

Bog: Facebook set fra indersiden - fra kollegieværelse til verdensherredømme

Amerikansk techjournalist går bagom Facebook, men kritiseres også for ikke at gå tilstrækkeligt meget til stålet i sin hudfletning af det sociale netværk.

Som det konstateres i The New York Times anmeldelse af ”Facebook: The Inside Story”, så har det globale sociale netværk udviklet en patentforklaring, hver eneste gang man tages med fingrene i kagedåsen: ”Vi vil forbinde verden og har de bedste intentioner. Men det kan jo beklageligvis gå galt, når man forbinder milliarder af mennesker med hinanden.”

Dermed frikender Zuckerberg & Co. pr. definition sig selv. Uanset om det handler om russisk indblanding i vestlige valg, folkemord i Myanmar, spredning af falske nyheder eller alt midt imellem.

Derimod går det sociale netværks talsmænd- og kvinder let hen over det faktum, at Facebooks algoritme netop er designet til at sprede indhold, der sender brugernes blodtryk helt op i det røde felt.

Primært fordi det er den slags indhold – og ikke kun uskyldige kattevideoer eller billeder af børnebørnene – der skaber klik, engagement og har gjort Facebook ufatteligt succesfuld.

Fra kollegieværelse til verdensherredømme

Det er blandt pointerne i Facebook: The Inside Story af Steven Levy, der har fulgt Silicon Valley og Facebook i en lang årrække, og skildrer virksomhedens udvikling hele vejen fra kollegieværelset til positionen som ukronet konge over de sociale medier.

Bogen profiterer på forfatterens adgang til Zuckerberg, men dette er angiveligt også dens svaghed.

Flere anmeldere mener således, at Levy lidt for villigt køber Zuckerbergs forklaringer og ikke stiller tilstrækkeligt mange kritiske spørgsmål.

Om dette passer eller ej, må være op til den enkelte læser at vurdere. Under alle omstændigheder er de fleste enige om, at bogen er særdeles velskrevet – samt at den kommer godt rundt om den mest magtfulde spiller i det moderne mediebillede, hvilket jo har en værdi i sig selv.

Fakta: Facebook: The Inside Story. Forfatter: Steven Levy. Udkommet februar 2020




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere