På en almindelig hverdag, plejer tusindvis af medarbejdere at entrere Foxconns kæmpebygning i Zhengzhou, hovedstaden i Henan-provinsen.
Tirsdag denne uge, var der dog kun en enkel mand at tælle ved portene til Apples store underleverandør og en af kinas største teknologi-producenter, Foxconn. Det skriver finansmediet Financial Times.
Det er blot et af beviserne på, at den kinesiske tech-industri er lammet af den nyligt opstået epidemi med coronavirus, der siden nytårsskiftet har plaget Kina.
Mens smitten kilde er sporet tilbage til storbyen Wuhan i Hubei provinsen, har sygdommen spredt sig til både Zhejiang, Guangdong og Henan regionerne, som ifølge nyhedsbureauet BNO tæller henholdsvis 954, 944 og 744 tilfælde af den smitsomme sygdom, som er så ny, at den endnu ikke har fået noget navn ud over sin midlertidige ’nCov’ betegnelse.
Se også: Virusfrygt giver prisstigninger: Særligt pc-skærme og fjernsyn er berørt
Apple få dage fra store konsekvenser
Tre af de fire mest berørte regioner i Kina er nøgleområder, når det gælder den kinesiske tech-industri.
”De regioner er yderst vigtige for tech-produktion, så det er et kæmpemæsigt problem,” noterer Singapore-baserede Morning Star analytiker Don Yew, som forudser tunge konsekvenser for Apple:
”Denne episode gør det tydeligt for Apple, at der foregår en overkoncentration i Kina, noget som de bør forholde sig til.”
Han forudser samtidigt, at epidemien kan forpurre Apples planer om sin næste smartphone-lancering, den længe rygtede afløser til den prisvenlige iPhone SE.
Sætter Foxconn ikke produktionen i gang inden mandag 10. februar, vil Apple blive tvunget til at udskyde lanceringen med flere uger, forudser Don Yew.
Lammet industri
Foxconn alene tæller dog over 12 fabrikker rundt om i landet, og det samme gør andre førende produktionsvirksomheder som Pegatron og Wiston.
Disse fungerer alle som underleverandøre til mobil- og tech-kæmper som Apples, Samsung og Huawei.
De fleste af de fabrikker befinder sig i områder, som er lammet af samme sæt stramme restriktioner, mens det vurderes at det vil tage månedsvis bare at flytte produktionen.
Handelskrig til undsætning
Tech-industrien kan dog øjne en uventet redningskrans i den netop afsluttede amerikansk kinesiske handelskrig.
Efter flere runder med straftold og endda visse forbud på kinesiske tech-produkter, er virksomheder begyndt at investere i alternativer til deres kinesiske forsyningskæder.
Japanske Nintendo, melder eksempelvis allerede ifølge nyhedsbureauet Reuters, at produktionen af deres populære Switch-konsol er berørt, hvorfor der kan forventes forsinkelser i leverancerne.
Selskabet påpeger dog, at det siden 2019 er begyndt at flytte dele af produktionen til Vietnam ovenpå den amerikansk-kinesiske handelskrig.
Se også: Google dropper Kina: Flytter hardware-produktion til Vietnam og Thailand