Artikel top billede

Sikkerhedsbrist i Philips Hue-lamper kan give hackere adgang til hele dit netværk

En ældre sikkerhedsbrist i de Philips Hue-lamper kan potentielt set give hackere adgang til hele dit netværk, advarer et sikkerhedsfirma.

For næsten fire år siden blev der opdaget en sikkerhedsbrist i de populære Philips Hue smart-lamper, og den brist er endnu ikke blevet udbedret.

Det oplyser cybersikkerhedsfirmaet Check Point Software på sin hjemmeside.

Sikkerhedsbristen udnytter en svaghed i en trådløs Zigbee-protokol og det betyder, at man kan hacke Philips Hue Lamper fra en position uden for huset.

Det er noget, som eksempelvis vil være muligt ved at flyve en drone hen over en bygning.

Men cybersikkerhedsfirmaet Check Point Software har opdaget, at svagheden også kan udnyttes til at give hackere adgang til at infiltrere hele dit netværk.

Omstændig metode

Det er dog en relativ omstændig metode, der først indebærer, at hackerne skal tage kontrol over en lampe og derefter installere ondsindet software på dem.

Check Point Software beskriver en metode, hvor hackeren overtager kontrollen over en lampe.

Men for at få adgang til netværket hos lampens ejer, skal hackeren justere farven og lysstyrken på lampen, indtil ejeren af lampen bliver så frustreret, at vedkommende vælger at geninstallere lampen.

Det kræver dog, at ejeren sletter lampen fra sin app og derefter geninstallerer den.

Herefter vil det intetanende offer nu have inddraget den inficerede lampe, som hackeren hidtil har været i kontrol over, i sit netværk.

Dermed bliver det muligt for hackeren at sprede den ondsindede software til Philips Hue-bridgen, der er tilsluttet offerets wifi-netværk.

Signifys danske kommunikationschef Anne-Cathrine Tjørnehøj oplyser til Computerworld, at sårbarheden er blevet patchet.

"Vi blev gjort opmærksom på sårbarheden i Philips Hue af Check Point Software for noget tid siden, så bristen er blevet patchet. Sørger brugerne for at have den seneste software update installeret, har de altså ikke noget at frygte," skrive hun i en mail til Computerworld.

Artiklen er fredag den 7. februar blevet opdateret med kommentar fra Signify, der er virksomheden bag Philips Hue.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis