Artikel top billede

Nedtur for Alphabet: Skovler penge ind - men omsætning og indtjening er for lav

Alphabets aktiekurs har set bedre dage, efter nyt regnskab viser, at både Google og YouTube ikke vokser så hurtigt, som selskaberne egentlig skal.

Googles moderselskab, Alphabet, halter bagefter markedets forventninger, og den slags koster dyrt for aktiekursen.

Alphabets aktiekurs dykkede således omgående i kølvandet på selskabets netop offentliggjorte kvartalsregnskab, der viser, at ikke mindst den helt store cash cow, nemlig Googles annonce-forretning, ikke leverer det forventede.

Det samme gælder YouTube og Google Cloud-forretningen.

Alt i alt har Alphabet-koncernen omsat for 46,1 milliarder dollar i kvartalet. Det svarer til 318 milliarder kroner.

Det er under den forventede omsætning, idet markedet generelt havde forventet, at Alphabet ville omsætte for 46,9 milliarder dollar i kvartalet.

Driftsindtjeningen lander på 9,3 milliarder dollar - 64,3 milliarder kroner. Det er et godt stykke under de 9,9 milliarder dollar, som markedet havde forventet.

Det er ifølge Wall Street Journal det 10. kvartal i træk, at Alphabet ikke leverer det forventede resultat.

Set over hele året har Alphabet omsat for 162 milliarder dollar, hvilket er 18 procent mere end året før.

Det er det første regnskab fra selskabet med Sundar Pichai ved roret.

Du kan læse mere om udnævnelsen af ham her: Google-stifterne Larry Page og Sergey Brin trækker sig fra Alphabet - her er den nye topchef

Alphabet har forlængst lanceret en strategi, der sigter mod ikke mindst høj vækst i andre forretningsområder end den klassiske annonce-forretning på Google.

Det er første gang, at Alphabet åbent fortæller om, hvad YouTube og cloud-forretningen egentlig omsætter for: YouTube har over hele 2019 landet en omsætning på 15 milliarder dollar og Google Cloud 10 milliarder dollar.

I begge tilfælde er de under den forventede omsætning.

De nye tal fra Alphabet viser, at YouTube omsætter for under otte dollar om året per bruger. Sundar Pichai siger da også ifølge Wall Street Journal, at han mener, at der er ‘betydeligt plads’ til at tjene flere penge på YouTubes to milliarder brugere.

Google Cloud - der er sat i søen for at udfordre ikke mindst Microsoft Azure og Amazon Web Services - er på vej til at lande en årsomsætning på 10 milliarder dollar - hvilket er en tredjedel af det, som Googles annonceforretning omsætter for på et kvartal.

Det viser, at der er lang vej igen, før Google Cloud for alvor bliver en storspiller i koncernen.

Ifølge regnskabet har selskabet investeret i stor stil i blandt andet ansættelsen af tusindvis af sælgere, nye datacentre og marketing-initiativer.

Det har gjort, at selskabets omkostninger i kvartalet er steget med 18,5 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Selskabet peger på, at også 2020 vil byde på yderligere vækst i omkostningerne.

Du finder regnskabet fra Alphabet her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere