Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Ultra:bit på vej til 7. og 8. klasse efter million-bevilling / NemID-app sparer op mod 20.000 papkort om måneden / Estisk Uber-rival Bolt lander kæmpelån fra EU

Ultra:bit på vej til 7. og 8. klasse efter million-bevilling. NemID-app sparer op mod 20.000 papkort om måneden. Estisk Uber-rival Bolt lander kæmpelån fra EU. Facebook dropper kontroversiel annonceplan for WhatsApp. Tesla åbner design-center i Kina.

Velkommen til ugens sidste morgen-briefing fra Computerworld, der i dag er udvalgt og skrevet af Dan Jensen.

Ultra:bit på vej til 7. og 8. klasse efter million-bevilling

Med en ny bevilling på 17,5 millioner kroner fra Industriens Fond bliver mikrocomputer-projektet Ultra:bit nu forlænget i de danske folkeskoler, hvor godt 100.000 elever på 4., 5. og 6. klassetrin på 1.300 skoler i dag er godt i gang med computerne.

“Indsatsen bliver nemlig udvidet og forlænget, så 7. og 8. klasser også får tilbud om læringsaktiviteter om teknologisk innovation og digital dannelse,” lydet det fra DR], der er partner på projektet sammen med Center for Undervisningsmidler.

Bevillingen betyder, at ‘børnene fortsat vil få en perlerække digitale læringstilbud, tilbud om læringsevents ’ultra:bit camps’ og ’ultra:bit hackathons’ samt en række nye målrettede initiativer, når de kommer op i 7. og 8. klasse,” lyder det fra DR.

NemID-app sparer op mod 20.000 papkort om måneden

NemID-appen har netop rundet de to millioner brugere, meddeler Digitaliseringsstyrelsen.

Ifølge styrelsens udlægning betyder det, at der i første halvdel af 2019 ‘blev produceret og fragtet 20.000 færre fysiske nøglekort med posten end før.”

“Generelt ved vi, at hensyn til unødigt ressourceforbrug og belastning af vores miljø fylder stadig mere for danskerne. NemID nøgleapp er et godt eksempel på, at digitale løsninger både kan være med til at gøre mange hverdagsopgaver nemmere og hurtigere, og mange steder også være med til at mindske vores forbrug af pap og plastik,” lyder det fra Adam Lebech, vicedirektør.

Estisk Uber-rival Bolt lander kæmpelån fra EU

Den estiske Uber-rival Bolt har landet et venturelån fra den europæiske investeringsbank, EIB, på 50 millioner euro - omkring 380 millioner kroner, skriver CNBC.

Selskabet, der blev grundlagt i 2013, hed oprindeligt Taxify, men har skiftet navn, da selskabet i dag også står for formidling af scooter-kørsel og madbringning - sidstnævnte er selskabet nok især kendt for herhjemme.

Pengene fra EIB skal blandt andet investeret i at gøre Bolts tjenester mere sikre og bæredygtige uden at gå på kompromis med effektiviteten, som det hedder.

Facebook dropper kontroversiel annonceplan for WhatsApp

Facebook dropper sin plan om at begynde at sælge annoncer i WhatsApp og indleder jagten på andre metoder til at begynde at tjene penge på den sociale tjeneste, skriver Wall Street Journal.

Ifølge avisen var det netop denne plan, der for halvandet år siden fik grundlæggerne af WhatsApp til at trække sig.

Avisen skriver, at WhatsApp over de seneste måneder har opløst en hel afdeling, der har arbejdet på at finde de bedste måder at integrere annoncer i tjenesten på, ligesom teamets arbejde er blevet slettet helt fra WhatsApp-koden.

Tesla åbner design-center i Kina

Tesla er på vej til at åbne et design- og research-center i Kina og søger for tiden designere og lignende til centeret.

Her skal Tesla designe nye biler og teknologier. Selskabet meddeler, at Elon Musk mener, at Tesla ikke skal være ‘Made in China’, men også ‘Designed in China.’

Selskabet har netop åbnet sin første bilfabrik uden for hjemlandet i USA i Shanghai, hvorfra de første Model 3-biler rullede af samlebåndet fornylig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren