Artikel top billede

(Foto: © EU 2016 / Lieven Creemers)

Margrethe Vestager har Apple Pay i søgelyset: Undersøger om konkurrenter udelukkes

EU's konkurrencekommisær Margrethe Vestager har Apples betalingsløsning, Apple Pay, under luppen. Hun har stillet tech-giganten flere spørgsmål, der går på, om konkurrenterne vil blive udelukket fra tjenesten.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har igen rettet blikket mod Apple.

Denne gang drejer det sig om betalingstjenesten Apple Pay, som vinder indpas i Danmark såvel som Europa, skriver DR.

Danske Nets arbejder i øjeblikket på at få integreret Dankortet i Apple Pay, men her er det problematisk, at Apple kan bestemme, hvilke kort der har adgang til Apple Pay, lyder det fra Margrethe Vestager.

"Lige præcis det ser vi på i øjeblikket. Vi har stillet en lang række spørgsmål ved den måde, man giver adgang til betalingsløsninger på. Kan man blive ved med at bruge Dankort eller Mobile Pay, hvis man også aktiverer Apple Pay?," fortæller hun.

Læs også: Vestager flekser med musklerne: “Hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved nu om Google, ville jeg have været mere modig”

I september 2019 trådte EU's betalingsservicedirektiv, PSD2, i kraft, hvilket åbner for, at tredjepartner kan få adgang til kunders bankdata, hvis dette tillades af kunden.

Derved har EU selv åbnet døren for tech-giganterne, skriver DR.

Direktivet har åbnet op for, at Apple og Google har fået adgang til kundernes bankkonti i en grad, de ikke har haft før.

Begyndte undersøgelse i oktober

Tilbage i oktober 2019 vendte Margrethe Vestager for første gang blikket mod Apple Pay.

Det skyldes, at EU-kommissionen dengang fik en mistankte om, at Apple i strid med EU’s konkurrenceregler via apps og hjemmesider kan have forsøgt at begrænse brugen af konkurrenter til Apple.

Det er samme problematik, som konkurrencekommissæren sætter under lup nu.

Det kan du læse mere om her: Vestager retter søgelyset mod Apple Pay: Mistænkt for at bryde EU-regler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.