Trifork Group har købt 50,1 procent af det danske SAP-hus Sapbasis.
Det er Trifork-virksomheden Netic, der i det daglige får det tætteste samarbejde med den danske virksomhed.
Det meddeleler SAP-selskabet i en meddelelse.
"Ved at blive en del af Trifork-familien får vi mulighed for at vokse som virksomhed – både vertikalt og horisontalt – hvilket igen vil sætte os i stand til at tilbyde brede services til vores kunder. Partnerskabet åbner døren både for Trifork-familien, for Netic og for os, til i fællesskab at levere ydelser og opfylde vores mål om at blive den foretrukne SAP drifts- og tekniske implementeringspartner," lyder det i meddelelsen fra Jesper Riiber Høj, administererende direktør i Sapbasis.
Læs også: Kommuner og regioner får ny partner i stor-udbud om telemedicin: Satser stort på Kubernetes
Derfor køber Trifork Sapbasis
Ingen af parterne har oplyst prisen for handlen, som officielt trådte i kraft 7. januar.
Opkøbet glæder Steen Jensen, topchef for Netic.
"Dette er noget som mange af vores kunder har efterspurgt gennem længere tid – og vi kan nu levere og skabe vækst på dette forretningsområde," lyder det fra Steen Jensen i meddelelsen, som fortsætter:
"Sapbasis er i vores optik et af de bedste SAP-konsulent- og driftshuse i Danmark med kompetencer, der ikke har deres match på hjemmemarkedet, hvilket en lang række udtalelser fra deres kunder bekræfter."
Læs også: Afsløring: Kommuner og regioner dropper AWS i stor aftale på grund af bekymring om persondata