Artikel top billede

Google dropper irsk skatte-fidus: Pengene skal ikke længere flyttes til Bermuda

2020 bliver tilsyneladende året, hvor Google dropper den omdiskuterede irske skattemodel. Sådan lyder planen i hvert fald fra moderselskabet.

Selskabet bag Google, Alphabet, ser ud til at droppe den omdiskuterede irsk/hollandske skatte-model, den såkaldte double irish.

Det skriver Reuters.

Metoden betød i 2018, at selskabet flyttede 21,8 milliarder euro, eller hvad der svarer til omkring 168 milliarder kroner, gennem sit hollandske holdingselskab til Bermuda, inden pengene røg til USA.

Men ifølge Reuters vil Google stoppe den praksis ved udgangen af 2019 eller i løbet af 2020.

Læs også: EU og Margrethe Vestager klar med ny ‘digital beskatning’ - her er planen, der skal sætte en stopper for it-firmaernes skattefiduser

Skattemodellen bliver også benyttet af flere andre multinationale selskaber, og Google har altid slået fast, at selskabet betaler alt sin skat.

"Vi kommer nu til at simplificere selskabets struktur, og vil flytte licensen af vores IP (intellektuel ejendom, red.) til USA, ikke Bermuda," lyder det fra en talsperson ifølge Reuters.

"Inklusiv alle årlige og engangsindkomstskatter over de seneste 10 år har vores effektive globale skattesats været på over 23 procent, hvor mere end 80 procent af det beløb bliver betalt i USA," lyder det fra selskabet.

Google har ikke fastlagt en endelig dato for, hvornår man vil ændre på selskabsstrukturen, men oplyser at det vil ske i løbet af 2020.

De amerikanske it-giganters skattebetaling har været et stort politisk emne i årevis.

Derfor er EU og flere af medlemslandene begyndt at overveje en særskat for netop it-virksomheder.

Læs mere her:

Socialdemokraterne og Venstre dybt uenige om særskat på tech-kæmper

EU vil indføre tech-skat - også hvis resten af verden ikke vil være med

Vestager skuffet over Danmarks holdning til særskat til tech-kæmper




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere