Artikel top billede

(Foto: Computerworld.dk)

Huawei skal bygge 5G-netværk for stort tysk teleselskab sammen med Nokia: Åbner i 2021

Spanskejede Telefonica Deutschland har besluttet at købe 5G-netværk af Huawei og Nokia trods amerikanske advarsler om kinesisk spionagerisiko og manglende tysk politisk afklaring. Muligvis for at fremprovokerer en tysk beslutning.

Huawei kæmper med næb og klør for at fastholde sin position som ledende producent af udstyr til 5G-mobilnetværk trods utvetydige amerikanske advarsler om, at det kinesiske selskab er styrets forlængede arm og udgør en betydelig sikkerhedsrisiko.

Det kan du læse mere om her:
Trump tordner mod Huawei på NATO-topmøde: "Det er en sikkerhedsfare"

Nu har Huawei fået en ikke ubetydelig hjælpende hånd fra det spanskejede Telefonica Deutschland, som netop har annonceret, at selskabet har købt Huawei og Nokia til at bygge selskabets kommende 5G-netværk i Tyskland. Det skriver Reuters.

Telefonica Deutschland opererer under varemærket O2. Selskabets kontroversielle beslutning kommer på et tidspunkt, hvor de tyske politikere og myndigheder stadig ikke har besluttet, i hvilken grad certificeringen og kontrollen af netværksleverandørerne skal strammes, og om der skal indføres yderligere parlamentarisk kontrol med dem.

Kravet om et egentligt forbud mod at bruge Huawei som leverandør, sådan som USA ønsker det, lader til at være et stadig mindre sandsynligt scenarie i Tyskland.

Det schweiziske teleselskab Sunrise er foreløbig et af de eneste i Europa, der bruger Huawei-teknologi i sit 5G-netværk, som blev taget i brug tidligere i år.

De to andre tyske mobiloperatører Deutsche Telecom og Vodafone er i forvejen store Huawei-kunder, men selskaberne har endnu ikke meldt ud, om det kundeforhold skal fortsætte i forhold til 5G.

Telefonica Deutschlands chef, Markus Haas, siger, at han håber, at Nokia og Huawei vil deles om opgaven 50/50. Han siger også, at valget af Huawei kan blive ændret, hvis det kinesiske selskab ikke kan opnå de nødvendige tyske certificeringer.

“Vi håber, at den aktuelle usikkerhed bliver så kortvarig som muligt. Ingen af vores leverandører har endnu nogen cetificering”, siger Markus Haas.

Arbejdet med at etablere det nye 5G-netværk begynder i starten af 2020, og selskabet regner med at tænde for netværket i storbyerne Berlin, Hamborg, München, Køln og Frankfurt i slutningen af 2021. Et år efter vil netværket dække hvad der svarer til 16 millioner mennesker ud af den tyske befolkning på over 83 millioner.

Telefonica Deutschland har endnu ikke besluttet, hvem der skal levere grej til det såkaldte core network.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere