Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

I tvivl om din Lamborghini nu er helt original? Blockchain-baseret samarbejde skal sikre din nattesøvn

Dreamforce, San Francisco: Med blockchain-teknologien vil Lamborghini sikre ejere af de unikke superbiler mod forfalskninger, uoriginale reservedele og klonede biler.

Computerworld på Dreamforce, San Francisco: Du kender det godt: Du skal til at købe den berømte Lamborghini som forhenværende erhvervsminister Brian Mikkelsen lovede dig i forbindelse med oprettelsen af aktiesparekontoen.

Og du ved, at sandsynligheden for at din kommende Lamborghini kun har haft én ejer - en ældre dame som kun brugte den til at hente morgenbrød om søndagen – nok er begrænset. Og det kan du leve med.

Men udfordringen der er tilbage er, hvordan du sikrer dig, at din kommende superbil er lige så original som sælgeren påstår.

Det kan lyde som det ultimative såkaldte i-lands problem.

Men faktum er at såkaldte klonede biler, uoriginale reservedele og falske papirer er et stigende problem inden for klassiske- og luksusbiler hvor netop originaliteten er hvad samlere og entusiaster betaler for.

Lamborghini har traditionelt håndteret usikkerheden ved at tilbyde nye ejere en gennemgang af bilen i hovedkvartet nær Sant’Agata i Italien hvor mekanikere gennemgår en checkliste med mellem 800 og 1.000 punkter.

En gennemgang der også har involveret fotografer, auktionshuse, forhandlere, aviser og værksteder.

Men gennem et blockchain-baseret samarbejde mellem Salesforce og Lamborghini er der dog håb for nyslåede it-millionærer og playboys verden over kan reducere ventetiden.

For sammen er de to firmaer ved at etablere et tillids-baseret netværk mellem mekanikere, værksteder, forhandlere for at skabe en fuldt dokumenteret og sporbar historie for hver bils ejerskifte, service og restaurering gennem hele bilens eksistens.

Ifølge Lamborghini vil den bedre blockchain-baserede sporbarhed både reducere arbejdet med at kontrollere brugte biler og øge værdien af brugte biler ved at fjerne eventuel tvivl og usikkerhed om originaliteten.

Computerworld er inviteret til Dreamforce i San Francisco af Salesforce. Læs mere om Computerworlds principper for rejser her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere